Sidste dag!

I dag var vores sidste dag i Japan, og det var også Bjørns fødselsdag. Den startede med en udflugt, hvor jeg tog med Bjørn ud i verden for at besøge kejseren af Japan i hans park-anlæg i det midterste af midten i Tokyo!

Camilla blev tilbage på hotellet for at passe godt på sig selv og måske tage en lille shoppetur, nu hvor hun havde tid til det. Dét gjorde hun så, men det var nu ikke mange store indkøb, der kom ud af dét. Jeg er helt sikker på, at jeg selv kunne have gjort det bedre, hvis jeg havde været på fri fod i alle shopping byers moder!

Til gengæld formåede hun selv at tage metroen og færdes hjemmevant alle steder, hvor hun kom og var ikke så lidt stolt over, at det i grunden var faldet hende meget naturligt.

Jeg må nok sige, at der er smukt omkring "Imperial Family Household", som der står på kortene. Der er masser af åbne pladser og parker, voldgrave, mure og flotte, flotte træer, som passes og plejes efter alle kunstens regler.

Det er selvfølgelig ikke muligt at komme i nærheden af kejserfamiliens private residens, men der er skam nok at se på alligevel!

Rundt om parken ved den officielle indgang til de mere private og forbudte områder står der hundredvis af disse her træer! Jeg har taget så mange billeder af dem, at det virker helt åndssvagt, men dem skal jeg spare læserne for...

Et enkelt træ mere, kan vi vist godt holde til...

... Eller to.... Jeg er selv helt overvældet over oplevelsen, så jeg vil gerne "dele" dem med eventuelle interesserede læsere... Der er VANVITTIGT smukt!!! ... Eller "fantastisk", som Simon ville sige....

Her er et kig ind i noget af det område, som man ikke kan besøge. Broen her er lukket, men der står alligevel en "smølf" og passer godt på den!

Selvom der står et top-moderne overvågningskamera og skæmmer billedet, syntes jeg også, at dette syn med hjørnet af murene og især træet i hjørnet fortjente at komme med.

... Det er MEGET specielt at se natur og historiske bygninger omgivet af topmoderne skyskrabere med hovedkvartererne for nogle af asiens største banker og kapitalfonde. Det her i baggrunden er nu vist et hotel. Prisen for en overnatning med udsigt til de kejserlige jorder tør jeg ikke engang tænke på!!

... Og nogle af træerne hænger også... I den offentligt tilgængelige del af haven så vi blandt andet en thehave med thebuske i sirligt ordnede rækker - nogle med rester af blomster og bær. Hvad det smager af må guderne vide, men det var da sjovt at se!

Vi besteg også resterne af en "donjon", som ligger 50 meter over havets overflade i en ellers temmeligt flad bymidte. En donjon er et udsigtstårn, som lidt ligner en pagode men ligger på toppen af et fæstningsanlæg, så beboerne har gode muligheder for at se eventuelle fjender i god tid, før de når frem. Selve donjon'en var der nu ikke meget tilbage af, for stort set hele anlægget blev ødelagt ved det enorme "great Kanto earthquake", jordskælvet som jævnede en MEGET stor del af Tokyo med jorden i 1923.

På vejen ind i de kejserlige haver har de et sjovt adgangssystem, hvor de tæller gæsterne på en meget japansk måde. Man får udleveret en "billet" i form af en plasticbrik, som man så skal aflevere igen, når man forlader haverne, så de har styr på, at man nu også er gået hjem. Den ser sådan her ud:

Her er vi ved Yasukuni Jinja, som er et tempel i midten af byen lidt vest for kejserens park, hvor vi også forinden besigtigede det sjove og meget kendte "Budokan", som dybest set er en arkitektonisk meget speciel bygning, som bruges til kampsports- og koncertarrangementer. Den blev bygget til brug for en del af de olympiske lege i Tokyo for mange år siden og har siden lagt navn til temmelig mange live udgivelser med nogle af verdens største stjerner. Jeg mener, at blandt andre Bob Dylan og Deep Purple blandt mange andre har udgivet en "Live at Budokan" plade. Hvorfor de (stjernerne) er så vilde med stedet er ikke lige til at se, for den gør sgu' ikke meget væsen af sig...

NÅ, men vi fortsatte som nævnt til Yasukuni Jinja, som er det sted, hvor de kejserlige selvmordspiloter ifølge legenden skulle mødes efter døden i kamp mod amerikanerne. Det var der nu ikke noget spor af nu, men der var til gengæld en meget stor Shinto port og så selvfølgelig templet oppe ad vejen.

Ved templet var der en lille udstilling med bonsai træer - alle udført af chrysanthemum. Som Bjørn sagde, så skal man ikke sådan falde på halen over en banal, opstammet chrysanthemum derhjemme!

Oppe ved templet var vi heldige, at der var en lille festival med "no" (stavning ukendt), som er en japansk kunstform á la pantomime. Det ser sådan her ud.





Så blev det aften, og efter noget shopping med Camilla, som vi mødtes med til en billig men omfangsrig frokost ved Tokyo Station, mødtes vi med Yukiko og en let slidt Simon til den store fødselsdagsbanket!

Vi var på en nøje udvalgt restaurant af den slags, hvor man selv griller sin mad på en grillrist midt i bordet, og hvor de serverer noget så fint og usædvanligt som oksekød!

De serverede nu også så meget andet, og blandt andet stiller man en lille gryde med olie og hele fed hvidløg på sin grillrist, til det hele koger lystigt, hvorefter man guffer dem i sig - sikkert til stor glæde for de mennesker, vi skal dele fly med i morgen...

Grill'eriet foregår cirka sådan som på billedet her. Det er ikke normalt, at der er åbne flammer, men det sker jo engang imellem, når man griller noget fedt kød, så fedtet smelter af og drypper ned på kullene, hvor det flammer op!

Efter en stille og rolig start var Simon igen fyr og flamme og indtog pladsen ved siden af "tante", hvor han kørte med bus. Han lidt svært ved at kende forskel på, om det nu er en bus eller et tog, han leger med, men heldigvis begejstres han lige let over begge dele!

Yukiko havde advaret Camilla om ikke at spise for meget, fordi hun havde arrangeret en desert, og dét skal vi lige love for, at hun havde!!!

Pludselig spillede "Happy Birthday to You" i en lidt "plimme-lim" udgave, og ind kom dette vidunder - altså kagen - med levende lys i og et lille spiseligt skilt med "Tillykke Bjørn" på både dansk og japansk!

Sådan så den ud i nærbillede, og jeg skal hilse og sige, at den smagte lige så godt, som den så ud!

Læg mærke til ø'et i Bjørns navn! Tingene var skam i orden!!

Simon var også RIGTIGT glad for kagen. Han er ikke vant til at få søde sager, så han guffede lystigt i sig og overhørte helt sin mors advarsler om, at han ikke skulle forvente noget lignende i LANG tid fremover!!!

Dér sluttede dagen mere eller mindre. Vi kom ud til et frygteligt regnvejr og fulgtes ad til en station forholdsvis tæt ved vores hotel, så vi valgte at gå resten af vejen hjem, nu hvor vi alligevel var blevet lidt våde, for der var nemlig ikke paraplyer nok til at dække os alle sammen. Inden afgang legede Camilla og Simon i regnen, og han syntes, at det var rigtigt sjovt, når paraplyen blev fjernet, så han kunne række hånden ud og mærke regnen. Desuden kørte der jo taxaer forbi hele tiden, og de var altså også lidt spændende!!

Tak for denne gang!