Onsdag

Så blev det onsdag og min sidste dag her i Osaka. Jeg letter i morgen kl. 11:30 med kurs mod en mellemlanding i Amsterdam, før jeg fortsætter til Billund. Dagen startede med en tur ud i det blå sammen med Bjørn. Det gik over stok og sten, mens vi ledte efter lidt flere indkøb, vi kunne gøre os. Vores første rigtige stop var til sushi i et shoppingcenter, der hedder Namba Parks. Centeret er nærmest bygget som en bakke, hvor der efterhånden som man kommer frem bliver stadig flere etager op til en syv-otte stykker. Dér gik det løs med sushi i lange baner.

Det var ikke fisk det hele, for sushi kan jo være mange ting.

Bjørn er selvfølgelig aldrig helt tilfreds, så han underholdt kokken med nogle ekstra bestillinger af ting, vi skulle have og fortalte mig, at rullebåndet nok var lidt tomt, fordi vi ankom kort efter det store frokost ryk. De næste timer kunne der ikke forventes at komme ret mange kunder i restauranten, og da sushi jo i sagens natur er en ret let fordærvelig vare, lod kokken være med at have så mange kørende rundt ad gangen.

Her sidder Bjørn mæt og tilfreds - håber jeg - med dagens "høst". Prisen var ikke urimelig, selvom den bar lidt præg af, at vi var i et stort og fornemt indkøbscenter. Sushi kan fås meget billigere på mere "listige" steder i sidegaderne.

Her er et billede af parken på taget af centeret.

Derefter tog vi på et berømt fiskemarked i byen, som minder lidt om kvarteret omkring fiskemarkedet i Tokyo. Det var et interessant besøg, som bød på mange forskellige og en del ret specielle fødevarer.

Her står den på en lækker "snack" i form af dåser fyldt med ristede babykrabber!

Her er der masser af grøntsager syltet og konserveret - vist nok - i rismel. Måske husker jeg forkert, men syltede er de i hvert fald!

Bjørn studerer udvalget. Gaden var - som andre af handelsgaderne i bydelen Namba - overdækket.

Man kunne også få sig en kage. Bjørn købte nogle kager lidt ligesom dem her, som vi fik til desert sammen med nogle Yukiko stod for.

Her er det noget af det fineste oksekød, man kan opdrive på det japanske marked med rigelige fedtmarmoreringer i selve kødet. Prisen er på cirka 65 kroner pr. 100 gram...

Blandt andet stødte jeg på en del eksemplarer af japanernes giftige fisk, Fugu (tror jeg nok, den hedder). Den er så giftig, at hvis giftblæren ikke bliver fjernet korrekt under tilberedning, så dør man uden diskussion af at spise den! Derfor har fiskehandlerne særlige tilladelser for at måtte håndtere fiskearten, som japanerne sætter meget højt, og som også er rasende dyr! Bjørn siger, at fiskehandlerne skal gemme de fraskårne og sorterede rester, som skal sendes ind til fødevaremyndighederne, som så kontrollerer, at de nu også har gjort arbejdet ordentligt og fortsat kan have tilladelse til at håndtere dyret.

Skaldyr var der også masser af. Jeg så masser af forskellige muslinger, østers og krabber i alle størrelser. Teksten “now eating OK” hentyder ikke til, at det er frokosttid. Det er fordi, havet om sommeren er så varmt, at skaldyrene er giftige at spise. Derfor er de fleste skaldyr importerede i sommerhalvåret, mens man godt kan spise de lokale produkter om vinteren. For eksempel Yukikos far, som selv arbejder med havbiologi, nægter konsekvent at spise skaldyr i sommerhalvåret. NU må man imidlertid godt spise dem, og det er dét, som fiskehandleren her har forsøgt at formidle.

Derefter gik vi en meget lang tur og kørte lige så længe i undergrundsbanen for at komme ud til Umeda Sky Building, hvor Yukiko arbejder på 32. etage. Hende så vi dog ikke noget til, for hun skulle sidde i møde det meste af dagen. Det ser måske ikke ud af meget set nedefra på dette billede, men der var ufatteligt langt op!!!

Inde på et af de øverste dæk var der en farvestrålende illustration af, hvordan den øverste del er opbygget.

Derimod tog vi en tur op på udsigtsplatformen, som er navngivet “Hanging Garden”, og hvor man kan se vidt ud over Osaka og til bjergene i det fjerne. Bjørn udpegede også en bro, som ligger helt oppe ved Kobe.

Vi prøvede selv at regne ud, hvor høj bygningen var ud fra antallet af etager - 40, men vi var vist ikke så gode til det. Først senere, da vi mange gange havde set tallet “173” i en cirkel som en slags logo, blev vi enige om, at dét nu nok var højden… Og der var langt ned… Men fantastisk udsigt!

Osaka ser både stor og og på en måde alligevel så lille ud set højt oppe fra.

Efter en smuttur tilbage til hotellet tog vi hjem for at drikke kaffe og spise småkager. Bjørn lavede aftensmaden, som var af en mere europæisk udgave i dag, men til gengæld fik vi disse eksotiske og meget velsmagende kager til desert!

Simon tog igen i dag en meget sen middagslur, så Susumu måtte vække ham omkring kl. 18. Han vågnede dog aldrig helt, og allerede klokken 19 bad ham om at få lov at sove. Dét fik han ikke, for han skulle jo også have aftensmad, og langsomt vågnede han påny til dåd. Da jeg gik kl. hen mod 22 var han i hopla og ville have sin mormor til at læse en bog for sig.

Engang imellem kan man godt være heldig at få lov at fotografere ham.

Meiko kom forbi og fik en kage og en snak.

Her læser hun for Simon, som gik op i det med liv og sjæl.

… Og til sidst et par japanske specialiteter… Her er et skilt, som japanerne altid har uden for en politistation. Det er en slags “døgnrapport”, som viser først antallet af udrykninger og dernæst antallet af dødsfald og tilskadekomster i området…

… Og dette her er ikke et bordel, men meningen er klar nok… Man kan betale for søde pigers selskab (og altså ikke intimt gøre sig bekendt med dem), mens de synger, danser eller leger små sjove lege med én, hvis man skulle have dén slags lyster - men altså ikke sexuelt! Præcis, hvad det er for en ydelse, der koster 4800 Yen for 60 minutter, kan jeg ikke finde ud af at læse!

Tak for denne gang!

Japansk tempelhave

For nørder og meget trofaste læsere kommer her en lille “ting” og en masse billeder fra tempelhaven ved Shitennouji, som er nævnt i mit seneste indlæg. Der var meget, meget smukt!

Jeg havde i grunden sat mig for at oversætte og gengive den engelske tekst fra brochuren, men jeg må erkende, at det bliver for stort et arbejde. Men smukt er der da!

Tirsdag

Så blev det tirsdag, og dagen startede ligesom i går med, at jeg havde lidt besvær med at sove om natten og derfor sov for længe. Jeg tror nok, at Bjørn nåede at blive utålmodig i de fem minutter, han måtte vente nede i lobbyen.

A pro pos lobbyen, så er den det eneste sted, hvor jeg kan komme på nettet, så her sidder jeg nu på gulvet med min computer, mens jeg gemmer en dåseøl, som jeg har valgt at ønske mig selv godnat med. Jeg ville skam gerne købe én her på hotellet, men der er ingen servering i lobbyen om aftenen, så nu sidder jeg altså og pimper i smug... På gulvet... Bag en søjle, så receptionisten ikke kan se mig... Jeg er ikke sikker på, om jeg gør noget forbudt, men han (receptionsten) skal under ikke have udsættes for at forsøge at forklare mig det på engelsk, hvis jeg forbryder mig nogen regler, for dét kan han nemlig ikke!

Vi starter dagens reportage med et billede, jeg tog af Simon i går med den rumpistol, jeg havde med over til ham. Det er et herligt stykke udstyr, som larmer lige tilpas meget til, at min bror også vil kunne huske, at jeg har været forbi!

Yukiko har forsøgt at tage nogle billeder af mig sammen med Simon, men han er ikke super begejstret for at stille op til fotografering, så udbyttet var magert.

Først på dagen kom vi forbi noget dansk - nemlig en filial af A. Perch's thehandel. De har (dyrt) smørebrød og hotdogs på menuen også her i Osaka, selvom hotdog'en dog forekom mig noget avanceret: I skrivende stund husker jeg kun menukortets nederste hotdog, som er med rejer og avocado!

Derefter gik det over stok og sten ud for at se på templer og den slags. Først ankom vi til Shitennouji, som ligger i det kvarter (Tennouji), hvor mit hotel også ligger. Det er et meget berømt og meget gammelt tempel, som vist nok i sin spæde vorden blev anlagt allerede dengang Osaka for en periode var hovedstad - før Tokyo blev det. Japan har i tidens løb haft hovedstad flere forskellige steder. Bjørn forklarede meget om kejserens rolle i forbindelse med de skiftende statsreligioner og om nogle forskellige symboler på bygningerne. Dette her var meget indisk inspireret, buddhistisk og havde en del solsymboler rundt omkring. De to gyldne spir på hver side af tagryggen er faktisk en afbildning af rejehaler. Dem bruger man angiveligt, fordi rejen altid har løftet hale, som derved peger op mod guderne.

Jeg lærte også lidt mere om forskellen på Zen buddhisme og Shinto og opdagede, at shintoisterne bygger nogle ret meget kedeligere templer...

Her er lige et uskarpt billede fra en tempelgård. Det mest interessante og pointen med billedet er, at hele den kæmpe store gårdsplads er revet noget så nydeligt i et fint mønster.

Bjørn fandt begejstret et Ginko træ og viser her et karakteristisk, vifteformet blad, som dog ikke er helt udviklet. Ginko bladet er Tokyos vartegn, men kan selvfølgelig også vokse i Osaka!

Indisk buddhisme betjener sig meget af bederuller, som der derfor var en del af i området. Der var både nogle mere moderne i stål - og så dette her, som er til at tage og føle på!

Bag templet var denne have med to springvand og nogle enorme koi karper. Den er anlagt efter en buddhistisk legende og er sprængfyldt med religiøs og filosofisk symbolik. Jeg fik udleveret en beskrivelse på engelsk, som jeg desværre har glemt oppe på værelset, men grundlæggende er det noget med, at de to springvand symboliserer (vist nok) floderne af ild og grådighed. Begge dele er vejen til menneskeligt forfald, og tilværelsen handler så om at finde den rette vej mellem de to floder, selvom vejen er udsynlig, og der ikke er noget egentligt facit som sådan... Der var meget mere, men jeg kan desværre ikke huske det og vil heller ikke trætte min læser.

... Her er dammen med de fine fisk! Mindst én af dem var meget særpræget - nærmest bronzeagtig i farven.

Her ser man Osakas skyline i baggrunden af haven. Det ser vældigt ud, men generelt vil jeg sige, at Osaka er en meget mindre by end Tokyo - den virker mere "lokal" og med meget færre af de helt store skyskrabere, som ellers præger Tokyo centrum. Bjørn siger også, at tonen og sindelaget er mere venligt og "landligt" - lidt ligesom Århus i forhold til København.

Her er templets gravplads. Jeg ved ikke, om man kan skimte den lidt mærkelige ring, som spænder over stien foran det lille kapel. Det ligner en stor hula-hop ring omviklet med tyndt reb, og det skulle bringe lykke, hvis man går igennem den. Jeg var ellers pænt gået udenom, til Bjørn forklarede mig om det, for jeg syntes ikke, den lignede noget, man skulle pille ved.

For den meget interesserede i Japansk populærkultur dokumenterer jeg lige her, at "Julemandens Værksted" også findes til overflod i Osaka. Endda med diskret parkeringsmulighed i kælderen!

Oppe ved Osaka Castle, hvor vi også var på vores første tur til Japan fandt vi denne inskription, og det følgende billede er også taget der. Man har i forbindelse med en verdensudstilling i Osaka nedgravet en "tidslomme" eller "time capsule", som ligger mange meter under jordens overflade, og som indeholder nogle kulturelle skatte udvalgt af Japans befolkning. Det er en gave til vores efterkommere om 5000 år og må ikke åbnes før i år 6971!!

Den ser sådan her ud oppe ved jordoverfladen og er i sig selv ikke synderligt interessant, men det er da en sjov idé. Projektet er finansieret af Panasonic, som dengang hed noget andet.

Vi tog en let frokost på vejen og oppe ved borgen købte Bjørn en kinesisk specialitet til os. Det er en bolle med dampet brød med velsmagende fyld af svinekød og kål. Den er skoldhed, når man får den stukket i næven, så den kun kan bæres ved at holde øverst oppe i papiret! Den var god!!!

Selvom det ikke er "rigtigt" efterår endnu, spottede vi flere steder træer i efterårsfarver. Her er udsigten fra et udsigtspunkt ved Osaka Castle over voldgraven og med Krystalbygningen i baggrunden. Ja... Det hedder den, og sådan ser den også (næsten) ud!

Osaka tegner sig for nok nogle af verdens smukkeste kloakdæksler. Det er ikke dem alle, der er i farver, men de som er, tager sig da flot ud, ikke?

Hjemme igen hos Bjørn og stakkels hårdt arbejdende Yukiko, som var på arbejde længe, fik vi en donut og nød en kande kaffe, mens Simon også slappede af efter en hård dag med sin mormor. Han er stadig besat af tog og leger hele tiden med tog, siger kontrollørernes faste høflighedsfraser og nævner navne på stationer. Han ville gerne have mig med, men jeg måtte under INGEN omstændigheder selv røre ved togene, og alle mine lyde var forkerte, sagde han! Han var dog venlig nok med sine irettesættelser og mistede ikke tålmodigheden med mig.

Bjørn stod for aftensmaden og fik hjælp af Yukiko efter en hurtig indkøbstur i det nærliggende supermarked, som er ret velassorteret. Vi fik stegt ris med svinekød og alt muligt andet lækkert + tofu anrettet på en bund af soja og med revet ingefær. Suppe var der også til, men den kom ikke med på billedet. Lækkert!!!

Det så sådan her ud.

Vi slutter dagen her hen omkring klokken otte. Yukiko skulle arbejde om aftenen, og Simon var smadret efter en dag med Meiko og kun en meget beskeden middagslur. Jeg skulle hjem og slappe af og måske blogge lidt på hotellet, men vi ses jo igen i morgen.

Simon var ikke oplagt til, at det var sengetid, men den rare onkel fik lov at børste hans tænder, og både Simon og jeg var stolte over dén bedrift!

Der er ikke nogen særlige planer for i morgen, som er min sidste dag. Torsdag tager jeg af sted fra morgenstunden.