Mad og den slags

... NÅ, men der plejer jo at være lidt om forplejningen, så det skal læserne selvfølgelig ikke snydes for...

I dag var vi på tur med både Bjørn og Yukiko. Vi startede med at mødes her i Shinjuku, hvor vi bor på det hotel, der skimtes på det nederste billede i dette indlæg, og som er en form for knudepunkt, som allerede i ét eller andet omfang er beskrevet på de foregående indlæg.

Her fik vi igen i dag morgenmad fra bageren og slog os lidt mere løs end dagen før. Det viste sig at være godt nok, for midt i morgenmaden kom der noget så sjældent som en tigger og bad om mad. Han var en ældre herre af nogenlunde pænt ydre, og da vi begge regnede med, at en japaner virkelig skal have behov for ligefrem at antaste folk og bede om noget, gav vi ham lidt mad og et par håndøre. Senere hilste vi på ham længere henne ad gaden sammen med Bjørn og Yukiko, og dér hilste han og priste os for vores herligheder.

NÅ, men vi var som nævnt på tur, og damerne fik shoppet sig "ud". Camilla købte Origami papir, og de var også en tur i en butik, som hed "Franc Franc" - hvor det også blev til et lille indkøb.

Senere var der frokost med ris, suppe, gris med flæsk og en slags rigtigt god kartoffelsalat på en bund af almindelig grøn salat. Yukiko fik noget andet, som Bjørn talte meget grimt om, men som jeg ikke husker. Det var noget med at blande en rå æggeblomme med halvrådne soya-bønner, så det hele blev slimet og strimlet... Hun så nu meget glad ud, mens hun spiste det!

I "Tokyo", som man åbenbart kalder området omkring Tokyo Station og lige ved siden af kejserens besiddelser, trissede vi rundt og så på finanskvarteret og Tokyo Forum, som det vil fremgå af det følgende indlæg.

I et stormagasin fik vi kage fra Yukikos yndlingsbageri. Først sad vi i kø en halv times tid, før vi kom ind og fik en plads... Ventede næsten lige så længe og SÅ:

MUMS!

Derefter skiltes vi, og Camilla fik et hvil, mens jeg selv undersøgte nogle elektronikforretninger... Lidt skuffende, for her er ikke særligt billigt, men til gengæld er der flere ansatte end kunder og et frygteligt spektakel.. Dét betyder, at hvis man står stille og tænker eller beundrer noget, kommer der straks en tjenende ånd og råber én ind i øret: "KAN JEG HJÆLPE MED NOGET??!" Eller noget i dén retning... Men til gengæld er der masser af farver og striber på det hele! Skiltene og hele indretningen er meget "larmende" i billedet, og de bruger også nogle steder det klassiske "Las Vegas trick" - det med, at elevatoren kun kører den ene vej...

Derefter var vi ude at spise på egen hånd dvs. uden vores normale sprog- og kulturguide. Efter lidt forvirring fandt vi dog et sted, hvor vi spiste rigtigt godt og billigt for omkring 120,- eller deromkring. Eneste minus var, at konen vandt håneretten, fordi mandens store øl udgjorde mere end én fjerdedel af den samlede udgift til aftenforplejning! :-(

Desværre medbragte vi ikke kamera til vores spisning, fordi vi frygtede et truende regnvejr, som ikke skulle have lov at gøre det af med vores kamera eller mobiltelefoner, som derfor blev hjemme.

Regnvejret blev aldrig til noget, men for trods alt at underholde læserne med noget, bringer vi her et billede af vores hotel i Shinjukus skyline VÆK fra "skyscraper zone".

Hotellet er den lille-bitte bygning, hvor der står "Sunroute Plaza" på toppen - i midten af billedet. Som det ses fylder hotellet med sine fjorten etager ikke meget i gadebilledet!