tirsdag den 21. september 2010

Keigan falls

Tæt ved Nikko ligger "Keigan Falls", hvor Japans dybeste sø (160 meter dyb og fyldt med smelte- og regnvand fra bjergene) fortsætter ned af en slags brusende elv og falder ned i en slugt ad Keigan vandfaldet, som er i alt 97 meter højt - eller dybt. Afhængig af, hvilken side man ser det fra! :-)



Der var virkelig smukt, og vandfaldet selv var alligevel forholdsvis moderat, så det larmede ikke så meget, som jeg havde forventet.



På billederne kan man heller ikke høre alle de skolebørn, som var på besøg samtidig med os, og som vist satte grå hår i lærernes hoveder.



På vejen hjem slog vi lige et smut omkring søen sammen med Yukiko.


1 kommentar:

  1. Ahh sidder lige og får en til dosis Japan og prøver på at tage mig sammen til dagens gøremål på trods af den evige strøm af snot og hoste som på tiendedagen stadig hærger her hos mig. Men jeg skal ikke klage for barnet er på fjortendedagen...
    Dejligt at være med på jeres skønne eventyr!

    SvarSlet