
Så blev det også idag vi skulle besøge Asakusa Templet. Det havde jeg glædet mig rigtig meget til og læst en del om inden vi tog afsted. Og det var rigtig fint!
Her ser vi så hvad vi troede var en Kæmpe Rispapirslampe - men Bjørn siger: nej nej, den er faktisk ikke så stor - bare vent!
Det I ser her er faktisk inde fra templet og ud - den store bygning i midten er indgangsporten til templet. Dette er nemlig et buddhistisk tempel, så der ser indgangsportene sådan ud - i modsætning til Shinto helligdommene som har de røde porte (er I med?)
Og her er så den store rispapirslampe!! Jeg ved ikke om man kan se det på billedet - men den er altså ret stor. Men alle skulle jo tage billeder af den (vi er jo i Japan). Og alle der skal tage billeder stiller sig op og laver V-tegn med fingrene. Så det gør Allan og Yukiko selvfølgelig også:=)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar