Slut for denne gang

Ja - så er vi altså hjemme igen. Efter en fantastisk uge i Tokyo. Vi Drømmer allerede om at komme afsted en gang mere... Men må jo nok indrømme at sådan en tur til Japan ikke er billig. Så der går nok desværre noget tid inden vi er klar igen.

Heldigvis ser vi Bjørn og Yukiko igen til jul! Vi glæder os!

Aftensmad med Yukikos familie

Idag havde Yukikos familie inviteret os på aftensmad. Det var rigtig hyggeligt - og spændende mad.

På billedet herover ses Yukikos moster Asako og hendes mand Toshio.

Og herunder ses Morbror Osamu og Tomoko.

Og så skete det jo selvfølgelig, som det altid gør ved disse familiemiddage.... Blæksprutte!! Denne gang dog uden jetlag - så jeg synes ikke det var helt så slemt... men spørg Allan:)

Men reste af maden var fantastisk. Og efter nogle ret lange indledende øvelser - tempura rejer, ål, noget mere tempura, kyllingespid, stegt aubergine og sikkert noget mere jeg ikke kan huske - ja så kom hovedretten (jeg troede faktisk af vi næsten var færdige med at spise... men nej, nej - vi var knapt gået igang).

Hovedretten består af en stor gryde på bordet over et indbygget gasblus. Heri er der en slags suppe, hvori man så ved bordet tilbereder en masse grøntsager og kød.

Man putter det selv i - og når det er færdig tager man det med sine egne spisepinde op i sin egen lille skål og spiser det herfra.

Mums! Det var rigtig lækkert. Efterfølgende var der som I nok kan forestille jer blevet en rigtig god suppe i gryden. Den laver man så nogle nudler i, som man lige afslutter med:) Og så var vi mætte!!

Det var så vores sidste aftensmåltid i Tokyo! Det har været en fantastisk tur. Maden har været fortræffelig og sikke alle de ting vi har set. Ikke mindst takket være vores guider Bjørn og Yukiko.

Vi glæder os allerede til næste gang - selvom der desværre nok går en rum tid før vi er klar til endnu en stor rejse.

Regnvejrsdag i Tokyo

Idag har det været et frygtelig regnvejr. Så det slog vores planer lidt i stykker. Vi skulle have været en tur i Kejserens have - og set paladset - eller slottet. Men det stod bare ned i stænger. Desuden havde drengene været ude og drikke nogle øl i går aftes - så vi blev enige om først at mødes til middag. Herefter var vi på en sidste shopperundtur, inden vi skulle mødes med Yukikos familie klokken 15.

Så det eneste jeg har at vise jer fra dagen idag er denne smarte anordning. I Tokyo har alle paraplyer med. Når solen skinner er det for at undgå solens stråler - og velsagten også varmen. Og når det regner er det selvfølgelig for at ikke at blive våd. Men vi kender jo alle problemet med at rende rundt med en dyngvåd paraply i en butik....

Japanerne har løsningen! I de små butikker som kun har én ind- og udgang er der selvfølgelig en lille holder ved døren til din paraply. Men i store departmentstores, hvor man jo ikke nødvendigvis forlader bygningen af samme udgang som man gik ind, hvad så? Så kan man selvfølgelig pakke sin paraply i en lille pose - ved at stikke den en tur gennem denne maskine:)

Nogle steder, som vores hotel, har også en ting ved siden af til at ryste paraplyen tør for vand inden du pakker den ind:)

Shibuya

Idag fik vi krydset rigtig mange ting af min lille liste over hvad jeg meget gerne ville se (ting som ikke nødvendigvis var på vores fremragende guiders liste).

En af dem var at se det berømte fodgængerfelt i Shibuya. Det var dette kryds, der gjorde at Japanerne opfandt en helt ny type forgængerfelt. Et felt hvor al kørende trafik stoppes, for at gøre plads til i hundredevis af fodgængere, som så må krydse gaden i lige præcis den vinkel der nu passer dem. Det kaldes Scramble Crossing.

Ps: det skal lige bemærkes at der ikke var særlig mange mennesker mens vi var her... det var med andre ord ikke myldertid:)

Sushi

Endelig skete det!!! Jeg fik mit transportbånd med Sushi!!! Som læsere af denne blog efterhånden vil vide er japansk mad meget andet end Sushi... Så selvom jeg nu har været i Japan to gange - og vores anden tur hertil nu snart er slut, så var idag altså første gang på en af de berømte sushi spisesteder med transportbånd. Det har været et ønske allerede siden før vi tog afsted første gang... men muligheden har ikke lige budt sig før nu! Så jeg er glad:)

Og det smagte godt - rigtig godt! Så godt at vi muligvis får en reprise i morgen (med mindre Allan sætter sig imod....)

Yukiko elsker også Sushi (hun elsker vist det meste mad:)) Men hun siger at denne form for spisested stresser hende, for hun sidder hele tiden og holder øje med transportbåndet, for at se hvad det næste gode stykke er. Men hun bliver sikkert ikke svær at overtale til at tage afsted igen i morgen.

Der var rigtig mange fine stykker. Som en ægte vesterlænding var mine favorit stykker de forskellige ruller:) Her med tun og avocado... uhhmm! De fine stykker med agurkerne ved siden af er med krabbekød - de var også ret lækre.

Meji Jingu park

Dagen idag startede med en tur til Meji Jingu park. En fin park med nogle store templer. Den ligger 1-1,5 kn fra vores hotel, så vi gik derned i bagende sol. Allerede klokken 10 var der bagendes varmt. Jeg tror næsten vi ramte 35 grader idag!!

Disse tønder er til Sake

Aftensmad dag 4

Aftensmaden bød på grillspyd med kylling i forskellige udgaver + Asahi øl til herrerne og ginger ale til damerne. Her ses to lidt specielle varianter af spydstegt kylling med henholdsvis wasabi og torskerogn!!!

Hele herligheden blev "proppet af" med en soyastegt trekant formet af ris. SÅ kan der ikke være mere i mavsen, kan jeg forsikre for... Risen er vores berømte "show stopper"!!

... Og her er beviset for, at der VAR spyd til stede:

Vi tog toget hjem og var på værelset hen mod kl. 23:00. Vi kunne konstatere, at togene faktisk var godt fyldte også på dette her tidspunkt - blandt andet af let overrislede mænd i jakkesæt.

Asakuza by night

På vejen hjem fra Nikko slog vi lige et smut omkring Asakuza, som vi tidligere har besøgt. Denne gang var klokken ni om aftenen, og det gør ligesom noget for en turistattraktion, at man næsten kan have den for sig selv, og at den er smukt belyst i mørket.

Der var ikke mange tilbage at dele anlægget med ud over en ældre herre, som ihærdigt tog natfotografier af månen med trefod og det hele, mens lillemor så beundrende til fra en sten, hvor hun havde anbragt sig.

Her i Japan har de nogle ret store rispapirlamper i templerne. Vi har kigget lidt på nogle mindre udgaver, men vi ved ikke, hvor vi skal hænge dem op derhjemme, og de er bestemt ikke billige!

Denne her hænger i porten til templet:

Lige ved siden af står en smuk pagode, som irriterede os sidste gang, vi var på besøg, fordi den stod med solen i ryggen. Dét gjorden NOGET svær at fotografere, men i spotlys om aftenen går det straks meget lettere!

I et lille haveanlæg ved siden af templet sov selv koi karperne. Denne type templer er selvejende institutioner, så alle kneb gælder mht. finansiering. De små lygter langs stien er for eksempel sponseret af mere eller mindre kendte firmaer, som også får lov at dekorere mindst én side af dem med deres logo'er.

Yukiko fik øje på én fra "Kikkoman", som laver soyasauce, og det mindede hende om, at det var på tide med noget aftensmad!

Dette her er vist nok fra den fjerneste port i anlægget. Mellem de to porte går en lang handelsgade med souvenirboder, som er meget flittigt besøgt i dagtimerne!

... Og ham her er der jo altid i én eller anden udgave:

... Og så var det spisetid!!!

Keigan falls

Tæt ved Nikko ligger "Keigan Falls", hvor Japans dybeste sø (160 meter dyb og fyldt med smelte- og regnvand fra bjergene) fortsætter ned af en slags brusende elv og falder ned i en slugt ad Keigan vandfaldet, som er i alt 97 meter højt - eller dybt. Afhængig af, hvilken side man ser det fra! :-)

Der var virkelig smukt, og vandfaldet selv var alligevel forholdsvis moderat, så det larmede ikke så meget, som jeg havde forventet.

På billederne kan man heller ikke høre alle de skolebørn, som var på besøg samtidig med os, og som vist satte grå hår i lærernes hoveder.

På vejen hjem slog vi lige et smut omkring søen sammen med Yukiko.

Nikko - templer midt i skoven

I dag gik turen til Nikko, som ligger to timer med "rapid" toglinier fra vores egen togstation her i Shinjuku.

Der er smækfyldt med templer - både "shrines" og "temples", som jeg desværre ikke rigtigt husker forskellen på længere... Det er vist noget med trosretninger, men fine er de i hvert fald!

Vi blev hentet af Yukiko og Bjørn i samlet flok, og i dag var de så humane, at vi kunne få lov at udskyde mødetiden til kl. 10:15, før turen gik derudaf!

Ude midt i bjergene - langt inde i skoven - lå det fineste område med enorme, himmelstormende cedertræer og fine gamle bygningsværker. Her ses Den Røde Bro, som vi kom forbi på vejen. Den er åben for besøgende, men den er da finest på afstand, ikke?

Inde i området går menneskeskabte bygningsværker hånd i hånd med nænsomt manipulerede naturressourcer:

Der er masser af vand oppe fra bjergene:

... Og meget gamle stensætninger og mure:

Her er porten op til området, som blandt andet huser Shogunens grav. Hvis jeg ikke husker helt forkert, ligger der en stor hersker af Tokugawa klanen, og det var vist ham, der samlede Japan under Shogun'erne... Jeg husker det desværre ikke præcist, men jeg husker DOG, at der efter sigende har været 15.000 håndværkere på arbejde i to år for at lave alle de fine bygningsværker og udsmykninger!!

Vi talte om, hvor gammelt sådan et cedertræ mon skal være for at nå denne størrelse?

Et eksempel på det fine håndværk. Dette her er udskåret i TRÆ for fire hundrede år siden, mine damer og herrer!!

På vejen ud og ned fangede vi lige sådan en afvandingskanal fra de meget bjergrige områder:

... Og derefter fik vi ris med karry og for nogens vedkommende nudler og/eller ris med friturestegt svinekotelet. Det meste selvfølgelig fortæret med pind!!

Tur til Tokyo og Ginza

Som nævnt gik turen i dag til Tokyo og Ginza, da først shoppingturen i Shinjuku var vel overstået. Ginza er et område med en "høj puls", og der er ret mange mennesker og gang i den alle stedet. De unge ser lidt mere smarte og til tider decideret outrerede ud, og på Ginzas hovedstrøg, hvor der slet ikke var nogen biler i dag, ligger alle de rigtigt dyre butikker som Cartier, Louis Vuitton, Mini Cooper (ja, hele bilder incl. en tagcafé med udsigt til strøget) og APPLE STORE!!!

Som det ses tog de lokale det roligt den dag i Ginza...

Apple var selvfølgelig ét af de højdepunkter, vi som ægte "fanboys" m/k havde set frem til, og her er beviset:

Indkøbene lå det dog lidt småt med, for de havde ikke lige noget, som vi stod og manglede. Men i modsætning til mange andre steder i den japanske hovedstad, har Apple sørget for, at deres forretning er "bestykket" med personale med et lidt mere internationalt tække. Vi stødte på mindst to amerikaner blandt de ansatte, og de var meget tjenstivrige og servicemindede!

Også andre steder end lige Apple Store forsøgte man at sælge firmaets produkter i dag. Se for eksempel dette optrin foran en elektronikforretning, hvor de blandt mange andre ting også gerne ville sælge iPad sammen med telefonabonnementer:

Derefter gik turen videre gennem det centrale Tokyo. Kejseren havde lukket i dag på grund af mandagen, så vi oplevede noget andet: Vi var en tur inde i og oppe i en bygning, der ligger som "flagskib" ved Tokyo Forum, som er en slags messe- og konferencecenter. Bygningen er mestendels i stål og glas med en bådlignende konstruktion i toppen. Den var fantastisk flot, og selvom man (vi/jeg) normalt ikke går op i arkitektur, var det en meget imponerende og storslået oplevelse!

Bjørn fortæller at om aftenen er den bådlignende konstruktion i toppen af bygningen oplyst nedefra, så det ligner et lysende skib, der svæver over byen.

Det er jo ikke rigtigt til at formidle på billedet, men vi bed mærke i, at der var en fantastisk god akustik derinde, så der var åbenbart tænkt på det hele!

Mad og den slags

... NÅ, men der plejer jo at være lidt om forplejningen, så det skal læserne selvfølgelig ikke snydes for...

I dag var vi på tur med både Bjørn og Yukiko. Vi startede med at mødes her i Shinjuku, hvor vi bor på det hotel, der skimtes på det nederste billede i dette indlæg, og som er en form for knudepunkt, som allerede i ét eller andet omfang er beskrevet på de foregående indlæg.

Her fik vi igen i dag morgenmad fra bageren og slog os lidt mere løs end dagen før. Det viste sig at være godt nok, for midt i morgenmaden kom der noget så sjældent som en tigger og bad om mad. Han var en ældre herre af nogenlunde pænt ydre, og da vi begge regnede med, at en japaner virkelig skal have behov for ligefrem at antaste folk og bede om noget, gav vi ham lidt mad og et par håndøre. Senere hilste vi på ham længere henne ad gaden sammen med Bjørn og Yukiko, og dér hilste han og priste os for vores herligheder.

NÅ, men vi var som nævnt på tur, og damerne fik shoppet sig "ud". Camilla købte Origami papir, og de var også en tur i en butik, som hed "Franc Franc" - hvor det også blev til et lille indkøb.

Senere var der frokost med ris, suppe, gris med flæsk og en slags rigtigt god kartoffelsalat på en bund af almindelig grøn salat. Yukiko fik noget andet, som Bjørn talte meget grimt om, men som jeg ikke husker. Det var noget med at blande en rå æggeblomme med halvrådne soya-bønner, så det hele blev slimet og strimlet... Hun så nu meget glad ud, mens hun spiste det!

I "Tokyo", som man åbenbart kalder området omkring Tokyo Station og lige ved siden af kejserens besiddelser, trissede vi rundt og så på finanskvarteret og Tokyo Forum, som det vil fremgå af det følgende indlæg.

I et stormagasin fik vi kage fra Yukikos yndlingsbageri. Først sad vi i kø en halv times tid, før vi kom ind og fik en plads... Ventede næsten lige så længe og SÅ:

MUMS!

Derefter skiltes vi, og Camilla fik et hvil, mens jeg selv undersøgte nogle elektronikforretninger... Lidt skuffende, for her er ikke særligt billigt, men til gengæld er der flere ansatte end kunder og et frygteligt spektakel.. Dét betyder, at hvis man står stille og tænker eller beundrer noget, kommer der straks en tjenende ånd og råber én ind i øret: "KAN JEG HJÆLPE MED NOGET??!" Eller noget i dén retning... Men til gengæld er der masser af farver og striber på det hele! Skiltene og hele indretningen er meget "larmende" i billedet, og de bruger også nogle steder det klassiske "Las Vegas trick" - det med, at elevatoren kun kører den ene vej...

Derefter var vi ude at spise på egen hånd dvs. uden vores normale sprog- og kulturguide. Efter lidt forvirring fandt vi dog et sted, hvor vi spiste rigtigt godt og billigt for omkring 120,- eller deromkring. Eneste minus var, at konen vandt håneretten, fordi mandens store øl udgjorde mere end én fjerdedel af den samlede udgift til aftenforplejning! :-(

Desværre medbragte vi ikke kamera til vores spisning, fordi vi frygtede et truende regnvejr, som ikke skulle have lov at gøre det af med vores kamera eller mobiltelefoner, som derfor blev hjemme.

Regnvejret blev aldrig til noget, men for trods alt at underholde læserne med noget, bringer vi her et billede af vores hotel i Shinjukus skyline VÆK fra "skyscraper zone".

Hotellet er den lille-bitte bygning, hvor der står "Sunroute Plaza" på toppen - i midten af billedet. Som det ses fylder hotellet med sine fjorten etager ikke meget i gadebilledet!