lørdag den 2. maj 2009

Yasaka Jinja

Som nævnt har jeg været ude at kigge på Yasaka Jinja, hvor bryllupet skal være i morgen. Det er afsindigt flot, og der er lagt op til et brag af en vielse, er jeg helt sikker på. Ironisk nok er det vist også lidt af en turistfælde, for der var godt nok mange mennesker!

Det ser ud til, at området også er et trendy sted, hvor man viser sig frem, for der var en del både lokale og vestlige, som gerne ville udstille deres rigdom i form af store, dyre biler og (endelig) motorcykler på den store gade op til Yasaka Jinja. I området var der også en del par i traditionel påklædning: Manden i en sjov kjole-agtig "slå om ting" og kvinden i kimono med sløjfe på ryggen. Rigtigt fint!

Tilbage til selve stedet: Yukiko siger, at vi får lov at komme ind i bygningen, hvor der normalt ikke er adgang, for at der ikke er for mange "stupid people who will take pictures of you". Dermed mener hun selvfølgelig turister, som vil tage billeder af brudeparret i deres sjove, etniske tøj.

Bygningerne og portene er opført i træ, som er malet i en flot, gennemtrængende orange farve. Yasaka Jinja er, så vidt jeg har forstået, et helt kompleks af bygninger, og jeg tog billeder af nogle af dem. Først er her ét er porten ind til området med de obligatoriske løver på hver side af porten - én med lukket og én med åben mund. Jeg håber, at man kan fornemme farven på billederne.



... Og én af bygningerne...



... Og nogle flere...



Og en sidste bygning:



Midt på "gårdspladsen" står et tag med massevis af rispapirlamper nedenunder. Hver lampe er bemalet, men jeg er ikke i stand til at forklare, hvad det går ud på. Det er meget dekorativt, og Camilla har allerede sådan en lampe på sin indkøbsliste. :-)



Aysaka Jinja er i øvrigt ikke noget tempel, har jeg ladet mig fortælle. Det er buddhisternes hellige steder, som er "templer", mens shintoisternes vist bare kaldes "helligdomme" på dansk, - eller det som på engelsk hedder et "shrine". Så fik vi det på plads... Vi har selv lært det af Bjørn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar