lørdag den 2. maj 2009

... Og så var der kagerne...

Vel ankommet til Kyoto gav Yukiko en tur på konditori i det kæmpestore shopping center ved Kyoto Station. Bjørn forklarede, at i enhver (stor)by med respekt for sig selv er der et shopping center ved siden af byens store station, og at nærmest stationen finder man altid den del af centeret, hvor restauranterne og caféerne ligger. Hvis IKKE der er sådan et center, som er indrettet på netop dén måde, "så er man på landet", siger Bjørn...

Men er der noget, japanerne kan, så er det dét med kagerne. Ja, de er gode til mange ting, men de laver de mest fantastiske og meget dekorative kager. I centeret fik vi hver vores kage efter eget valg med kaffe eller grøn the, - alt efter hvad vi nu foretrak. Det blev til en del kaffe og en citronthe til Camilla.

Først ser vi stedkendte Bjørns kage, som selvfølgelig var baseret på grøn the. Den slags kager har han også tidligere på turen demonstreret en forkærlighed for.



Så fik forfatteren en skæg chocoladekage udskåret i et elegant, strengt rektangulært stykke. Bemærk de forskellige lag med "choco-skum-snask" og den forventningsfulde grimasse.



Også "køkkenspionen", som er ude på at lure japanerne alle deres hemmeligheder af, fik et fint stykke. Hun havde lynhurtigt spottet, at der kunne fås et stykke med jordbær, så dér skulle hun have. Ib fik også lov at supplere sin muffin med en smagsprøve af Camillas jordbær-flødeskumskage, så han nu kan prale af at have fået friske jordbær i år.



... Og HAPS.. Var de væk!

Væk var også det meste af selskabet, fordi Bjørn, Jørgen, Ib, Hans og Jutta skulle en tur på landet for at se på stråtage, mens Camilla og Yukiko skulle powershoppe i både Kyoto og Osaka.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar