Lad mig slå fast med det samme, at både bryllup og fest var MEGET anderledes. Det var en stor oplevelse, som bestemt ikke mindede ret meget om, hvordan vi gør tingene i Danmark. Desværre var det forbudt at filme i selve helligdommen, men der var en professionel fotograf, som tog billeder for bryllupsfirmaet, og dem får vi på et tidspunkt.
Til at starte med blev i placeret i et "venterum" sammen med alle de andre gæster. Bjørn og Yukiko var der også allerede i fuld ornat, og det så sådan her ud:
Brudeparret havde deres eget lille bord, hvor de kunne sidde og blive rigtigt nervøse, før ceremonien.
Vi fik også lov at aflægge dem et besøg bag bordet, før turen gik på række og geled mod helligdommen, hvor vielsen skulle foregå. Inden afgang, fik alle at vide (på japansk), hvad der skulle foregå, og hvordan reglerne var. Vi blev arrangeret på to rækker efter hver vores part i brudeparret og efter rangfølge i forhold til vores relation til Bjørn og/eller Yukiko. Dét gav senere Camilla rang som "Prins Henrik", og det grinte vi meget af.
I helligdommen måtte kun brudeparret betræde den røde løber, mens vi andre pænt skulle gå udenom og tage skoene af ved indgangen. På vejen derover blev vi alle - men mest Yukiko og Bjørn - foreviget på henved en mio. feriebilleder. Der var nogle security damer i sort tøj og med øresnegle, som styrede det hele, og de sørgede også for at bane vej gennem havet af turister, som knipsede løs og klappede lystigt da det hele var overstået, og vi kom ud igen.
Inde i helligdommen var der en skrækkelig musik fra et religiøst horn, som truttede løs, og nogle sjove mennesker i hvidt tøj bukkede mange gange for guderne og os andre. Det var en fantastisk oplevelse, men lidt for omfangsrig til at beskrive på få linier.
Bagefter fulgtes vi op til festlokalerne. Yukiko og Bjørn gik i deres vielsestøj, som skulle skiftes ved ankomsten.
SÅ startede løjerne ellers fra kl. 1700, hvor vi alle fik en juice og derefter en champagne coctail.
Så blev vi dirigeret udenfor til gruppefotografering... Også en sjov oplevelse, hvor de mange tjenende ånder rettede på vores tøj og holdning, til de var tilfredse, og billedet blev taget. Derefter gik turen til festlokalet, hvor brudeparret kom ind til os midt i forretten. De blev bænket helt alene foran os alle sammen. Yukiko i dagens andet outfit.
Så gik det ellers slag i slag med en velkomst fra en mikrofon-dame i hjørnet og en lille tilsvarende velkomsttale på japansk fra Bjørn, mens Yukiko på meget flot dansk rundede velkomsten af, før brudeparret skar kagen, som derefter blev båret ud! Dén så vi først igen til desserten!
Menuen så i øvrigt sådan her ud:
Kogt kammusling med wasabigele
Moskusand med forårssalat og sennepsvinaigrette
Snekrabbesuppe
Sauteret Nagasaki havørred med svitsede planteskud i smørsauce
Granité af jordbær og risthe
Grillet oksemørbrad med sød soyasauce
Afkølet soyabønnesauce
Bryllupskage med kaffe eller the.
... MUMS!
Maden kom i en lind strøm, for vi havde åbenbart et program, som skulle overholdes. Det betød, at man aldrig skulle vente længe på næste ret. Undervejs blev der holdt nogle indslag fra blandt andre Yukikos 90-årige bedstefar, som holdt en tale på engelsk og sluttede med at sige "skål" (på dansk). En veninde til Yukiko holdt tale og Yukikos mandlige venner fra universitetet gav et tosset indslag med traditionel japansk underholdning.
Her er det, så vidt jeg husker, slutningen på venindens tale.
Festen skulle ifølge programmet slutte kl. 20:00, hvilket den også gjorde med en traditionel tale fra Yukiko til hendes forældre. Så gav brudeparret blomster til Yukikos forældre og til Ib.
Ib holdt en god tale, og bagefter holdt Bjørn en kort tale på japansk, og de morede sig vældigt. Derefter gik brudeparret og forældrene ud af lokalet, så vi alle kunne passere forbi dem og tage pænt afsked på vej ud af bygningen.
... Og der var skam meget mere at fortælle, men det bliver vist for meget på disse linier...
Det var en fantastisk fest med rigtigt god mad. Vi har fået menuen udleveret incl. bordplan og angivelse af hver enkelt gæsts relation til brudeparret, så der er nok at kigge på, når vi kommer hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar