D. 29. August 2009 blev der holdt bryllupsfest i Brandstrup DK. Men 7 Japanere som gæster, og ca 50 danskere.
Vi savner Japan og glæder os allerede til vi forhåbentlig snart skal afsted igen:)
Måske en tur til Tokyo i 2010??
lørdag den 12. september 2009
Bryllupsfest i Danmark
D. 29. August 2009 blev der holdt bryllupsfest i Brandstrup DK. Men 7 Japanere som gæster, og ca 50 danskere.
Vi savner Japan og glæder os allerede til vi forhåbentlig snart skal afsted igen:)
Måske en tur til Tokyo i 2010??
tirsdag den 5. maj 2009
Så er det slut
Så rejser vi hjem. Der kommer ikke flere billeder på bloggen før vi kommer hjem. Vi er på hotellet nu og skal pakke kufferter. Det er en stor opgave med alle de souvenirs og gaver vi har købt. Og så skal vi sove - for vi skal tidligt op i morgen. Vi skal afsted fra Kyoto station kl. 7.00 - Og så skal der ellers flyves hele dagen.
Ses i DK
Ses i DK
World Trade Center
Lige nu er vi den blå prik... Helikopterlandingspladsen er på toppen
af World Trade Center, hvor vi lige har nydt udsigten fra et toilet på
47. etage... :-)
mandag den 4. maj 2009
Levende billeder.
Her er et par små klip fra dagens anstrengelser. Det første af er Camilla i den japanske have udenfor restauranten, hvor Yukikos forældre gav en meget smuk og velsmagende frokost!
Det næste klip viser, hvordan der stå ud "live" nede i dalen, mens vi sejlede igennem. For det meste flød vi stille afsted til den irriterende lyd af åren mod rælingen, men på klippet har jeg fanget én af de passager, hvor det gik lidt vildere til!
Nakken til allersidst i klippet tilhører Jørgen Larsen, men ellers er der ikke nogen af os andre med på klippene fra floden, fordi jeg simpelthen sad for tæt på til at kunne filme dem!
Sov godt!
Det næste klip viser, hvordan der stå ud "live" nede i dalen, mens vi sejlede igennem. For det meste flød vi stille afsted til den irriterende lyd af åren mod rælingen, men på klippet har jeg fanget én af de passager, hvor det gik lidt vildere til!
Nakken til allersidst i klippet tilhører Jørgen Larsen, men ellers er der ikke nogen af os andre med på klippene fra floden, fordi jeg simpelthen sad for tæt på til at kunne filme dem!
Sov godt!
Mere om bådtur
Her er lidt mere info fra GPS'en om vores udflugt i det grønne. Den blå prik med ringen omkring er udgangspunket for vores bådtur nordvest for Kyoto.
Den store by næsten midt i billedet er Osaka, hvor Yukikos forældre bor, mens Kyoto ligger lidt under og til højre for den blå prik.
På sejltur i bjergkløfterne
Mandag - dagen efter bryllupet - blev vi afhentet på vores hotel kl. 07:45 af en morgenfrisk Yukiko. Vi mødttes med de andre, og så gik turen ellers ud af byen!
Vi skulle med et gammeldags tog ud mod en destination langt udenfor byen. Toget kaldte de selv for "Romantic Train" - det var i hvert fald, hvad der stod på personalets kasketter. Turen var smuk, men det blev meget bedre, for det viste sig, at vi efter en kort gåtur udenfor byen i noget landbrugsland, skulle sejle ind mod Kyoto ad floden. Dermed kom vi til at sejle nede i de dale, som vi flygtigt havde beundret fra toget, og der var MEGET smukt!
Turen indebar også lidt action, for der var indtil flere passager, hvor floden blev lidt vild og skummende. "Rapids" (hurtige) kaldte de det i den brochure, vi fik udleveret. De fleste af billederne taler for sig selv, og jeg vil også forsøge senere at lægge nogle levende billeder op. Alle billederne er taget fra vores egen båd, hvor vi sad skulder ved skulder - fire mand i bredden. Båden blev henholdsvis roet, staget og styret af tre japanere, hvoraf rorgængeren tydeligvis var i lære, fortalte vores tolk og guide, Bjørn.
... Og en af de broer, som vi selv krydsede tidligere på dagen i "Romantic Train"...
Turen ned ad floden er en gammel fragtrute. Et skilt et sted på turen markede et hul i én af klipperne, hvor der stod "Hole from pole" - altså et hul fra en kæp eller stav. Det er ikke dén klippe, som er gengivet på billedet, men man ser tydeligt, hvordan hullet et opstået, for manden i stævnen stagede på livet løs og brugte også sin lange bambus kæp til at støde fra og styre, når vi kom for tæt på klipper og sten i floden.
Turen strakte sig over cirka 15 km., så der var god tid til at nyde det postkort-agtige landskab, som langsomt flød forbi. Hen mod slutningen af turen lagde en motordrevet båd med forfriskninger til, så vi kunne købe lidt lækkerier til den sidste del af turen. Meget morsomt og anderledes... De havde sågar en lille grill ombord, så der var mulighed for at købe lune, grillede snacks!
Turen sluttede i en slags sø, hvor der så sådan her ud:
Derefter gik vi en tur i byen og endte på den restaurant, som er beskrevet i forrige indlæg. Der var selvfølgelig meget mere, men jeg skal snart i seng, så resten af historien må vente til en anden gang...
Vi skulle med et gammeldags tog ud mod en destination langt udenfor byen. Toget kaldte de selv for "Romantic Train" - det var i hvert fald, hvad der stod på personalets kasketter. Turen var smuk, men det blev meget bedre, for det viste sig, at vi efter en kort gåtur udenfor byen i noget landbrugsland, skulle sejle ind mod Kyoto ad floden. Dermed kom vi til at sejle nede i de dale, som vi flygtigt havde beundret fra toget, og der var MEGET smukt!
Turen indebar også lidt action, for der var indtil flere passager, hvor floden blev lidt vild og skummende. "Rapids" (hurtige) kaldte de det i den brochure, vi fik udleveret. De fleste af billederne taler for sig selv, og jeg vil også forsøge senere at lægge nogle levende billeder op. Alle billederne er taget fra vores egen båd, hvor vi sad skulder ved skulder - fire mand i bredden. Båden blev henholdsvis roet, staget og styret af tre japanere, hvoraf rorgængeren tydeligvis var i lære, fortalte vores tolk og guide, Bjørn.
... Og en af de broer, som vi selv krydsede tidligere på dagen i "Romantic Train"...
Turen ned ad floden er en gammel fragtrute. Et skilt et sted på turen markede et hul i én af klipperne, hvor der stod "Hole from pole" - altså et hul fra en kæp eller stav. Det er ikke dén klippe, som er gengivet på billedet, men man ser tydeligt, hvordan hullet et opstået, for manden i stævnen stagede på livet løs og brugte også sin lange bambus kæp til at støde fra og styre, når vi kom for tæt på klipper og sten i floden.
Turen strakte sig over cirka 15 km., så der var god tid til at nyde det postkort-agtige landskab, som langsomt flød forbi. Hen mod slutningen af turen lagde en motordrevet båd med forfriskninger til, så vi kunne købe lidt lækkerier til den sidste del af turen. Meget morsomt og anderledes... De havde sågar en lille grill ombord, så der var mulighed for at købe lune, grillede snacks!
Turen sluttede i en slags sø, hvor der så sådan her ud:
Derefter gik vi en tur i byen og endte på den restaurant, som er beskrevet i forrige indlæg. Der var selvfølgelig meget mere, men jeg skal snart i seng, så resten af historien må vente til en anden gang...
Dejlig mad med Yukikos forældre
Efter en rigtigt god formiddag (se næste indlæg), gav Yukikos forældre frokost på en restaurant, som hed noget med "fuldmåne", og hvor menuen var udfærdiget kunstfærdigt, så den passer til navnet.
Vi fik en sjov rund tallerken inddelt i rum med forskellige delmåltider, som for de flestes vedkommende smagte herligt! Der var sjove ting som baby-bambus (som er flere numre større, end dem man kan få på dåse i Danmark), sushi, dværgrejer, ris anrettet med form som blomster, syltede ting og sager, en fristurestegt reje, aubergine paneret i sesam og nogle specialiteter, som jeg ikke kan påtage mig at sætte navn på.
Dertil fik de fleste af os japansk "Kirin" øl. Der er det særlige ved at spise med japanere, at man ikke må hælde drikkevarer op til sig selv. Derfor sidder alle som på nåle for at fylde de andres halvtomme glas med øl... Hyggeligt!
Selve spisestedet i sig selv var også en oplevelse. Restauranten var indrettet i traditionelle og små japanske huse med enkeltlags glas i ruderne og udsigt til den kunstfærdige have udenfor. Efter måltider fik vi på opfordring lejlighed til at gå en lille tur og nyde haven med de fine bede og Koi karperne i bassinerne. Der var meget smukt. Camilla fangede nedenstående billede, som viser den bygning, vi spiste i, med noget af haven foran.
Bemærk skoene, som står parat udenfor. Det er ikke vores egne sko, men "låne-sko", som står klar på have-siden af bygningen, hvis man som afveksling under måltidet skulle få lyst til en spadseretur i haven.
Der var også det fåfaldende naturlige ved haven, at den ikke virkede "anlagt" eller poleret, men derimod virkede helt naturlig omend usædvanligt dekorativ!
Vi fik en sjov rund tallerken inddelt i rum med forskellige delmåltider, som for de flestes vedkommende smagte herligt! Der var sjove ting som baby-bambus (som er flere numre større, end dem man kan få på dåse i Danmark), sushi, dværgrejer, ris anrettet med form som blomster, syltede ting og sager, en fristurestegt reje, aubergine paneret i sesam og nogle specialiteter, som jeg ikke kan påtage mig at sætte navn på.
Dertil fik de fleste af os japansk "Kirin" øl. Der er det særlige ved at spise med japanere, at man ikke må hælde drikkevarer op til sig selv. Derfor sidder alle som på nåle for at fylde de andres halvtomme glas med øl... Hyggeligt!
Selve spisestedet i sig selv var også en oplevelse. Restauranten var indrettet i traditionelle og små japanske huse med enkeltlags glas i ruderne og udsigt til den kunstfærdige have udenfor. Efter måltider fik vi på opfordring lejlighed til at gå en lille tur og nyde haven med de fine bede og Koi karperne i bassinerne. Der var meget smukt. Camilla fangede nedenstående billede, som viser den bygning, vi spiste i, med noget af haven foran.
Bemærk skoene, som står parat udenfor. Det er ikke vores egne sko, men "låne-sko", som står klar på have-siden af bygningen, hvis man som afveksling under måltidet skulle få lyst til en spadseretur i haven.
Der var også det fåfaldende naturlige ved haven, at den ikke virkede "anlagt" eller poleret, men derimod virkede helt naturlig omend usædvanligt dekorativ!
Filmlandsbyen Eigamura
Som lovet var vi en tur i Eigamura, som er en "filmlandsby", hvor man angiveligt optager japanske, historiske film og TV serier. Vi blev aldrig helt kloge på konceptet, men kan i hvert fald konstarere, at der var noget for enhver smag, og at de japanske børn i hvert fald så ud til at nyde besøget.
Eigamura ser ud til at være en blanding af "Den Gamle By", Djurs Sommerland og måske Universal Studios i USA? I hvert fald var der en hel landsby med hele kvarterer indrettet som bestemte historiske perioder, og der var mulighed for at få taget billeder sammen med nogle udklædte personer i historiske kostumer. På Pappa-Sans foranledning gik det ud over Hans og derefter undertegnede. Døm selv...
Derudover var der også en "special effects pool", hvor Godzilla dukkede op hvert femte minut. Vi syntes nu ikke, at den så særligt faretruende ud, men der var god lejlighed til at studere de lokales interesse og børnenes forskrækkelse over fænomenet!
Yukiko havde været der før engang i løbet af skoletiden, og hun mente nu også, at dyret var noget mindre, end hun selv huskede. Dét, hun husker bedst fra besøget dengang var i øvrigt, at hun købte en fløjte!
Eigamura ser ud til at være en blanding af "Den Gamle By", Djurs Sommerland og måske Universal Studios i USA? I hvert fald var der en hel landsby med hele kvarterer indrettet som bestemte historiske perioder, og der var mulighed for at få taget billeder sammen med nogle udklædte personer i historiske kostumer. På Pappa-Sans foranledning gik det ud over Hans og derefter undertegnede. Døm selv...
Derudover var der også en "special effects pool", hvor Godzilla dukkede op hvert femte minut. Vi syntes nu ikke, at den så særligt faretruende ud, men der var god lejlighed til at studere de lokales interesse og børnenes forskrækkelse over fænomenet!
Yukiko havde været der før engang i løbet af skoletiden, og hun mente nu også, at dyret var noget mindre, end hun selv huskede. Dét, hun husker bedst fra besøget dengang var i øvrigt, at hun købte en fløjte!
Samurai film?
film og serier.
Se for eksempel denne plakat for et "ninja show", som man kan opleve
indenfor!
Lidt mere video
Her er først ét hvor Yukiko og Bjørn lader som om, de skærer kagen for.
I virkeligheden havde de strenge ordrer fra Secret Service agenten bag dem, om at de ikke måtte skære. Det var der folk til at klare...
Her spiser de en smagsprøve efter at have "skåret" kagen
Her er et klip, hvor Yukikos mor fører hende ud af lokalet for at skifte til dagens anden kjole - og tredje outfit. Bemærk den kvindelige toastmaster, som giver den gas!
... Og her dukker brudeparret op igen med den næste kjole...
Danskerne havde undret sig lidt over, at stearinlysene på bordene ikke var tændte... Her kommer forklaringen, for brudeparret går under stor larm og bifald rundt og tænder ved alle bordene med en lighter formet som et samuraisværd.
Jeg uploader også lige bedstefars tale. Yukikos bedstefar er 90 år, men insisterede på at holde sin tale på engelsk, og det gik også rigtigt godt.
Ved afslutningen af festen gav brudeparret blomster efter brudens takketale til sine forældre. Bemærk, at de bukker en del...
Den fede baby, som de passerer på vejen er Hinata, - Yukikos niece.
I virkeligheden havde de strenge ordrer fra Secret Service agenten bag dem, om at de ikke måtte skære. Det var der folk til at klare...
Her spiser de en smagsprøve efter at have "skåret" kagen
Her er et klip, hvor Yukikos mor fører hende ud af lokalet for at skifte til dagens anden kjole - og tredje outfit. Bemærk den kvindelige toastmaster, som giver den gas!
... Og her dukker brudeparret op igen med den næste kjole...
Danskerne havde undret sig lidt over, at stearinlysene på bordene ikke var tændte... Her kommer forklaringen, for brudeparret går under stor larm og bifald rundt og tænder ved alle bordene med en lighter formet som et samuraisværd.
Jeg uploader også lige bedstefars tale. Yukikos bedstefar er 90 år, men insisterede på at holde sin tale på engelsk, og det gik også rigtigt godt.
Ved afslutningen af festen gav brudeparret blomster efter brudens takketale til sine forældre. Bemærk, at de bukker en del...
Den fede baby, som de passerer på vejen er Hinata, - Yukikos niece.
søndag den 3. maj 2009
Nogle få "live" billeder fra bryllupet.
Her er en lille sekvens af en lidt nervøs men alligevel meget hyggelig Bjørn i venterummet ved Yasaka Jinja.
På næste klip er brudeparret på vej til fods mod selskabslokalerne, hvor de skulle klædes om før festen. Vandringen foregik i deres traditionelle bryllupstøj og vakte selvsagt en del opsigt i gadebilledet.
Yukikos ven fra studietiden gav en smuk sang. Her sidder brudeparret og lytter pænt til de smukke toner.
Ib afsluttede sin tale med et dansk hurra for brudeparret, og det måtte vi så forklare og demonstrere for de japanske gæster, hvordan man lige gjorde den slags.
... Og der var meget, meget mere... Men her er i hvert fald lidt, som viser, hvordan det foregik, og hvordan de så ud med mere...
På næste klip er brudeparret på vej til fods mod selskabslokalerne, hvor de skulle klædes om før festen. Vandringen foregik i deres traditionelle bryllupstøj og vakte selvsagt en del opsigt i gadebilledet.
Yukikos ven fra studietiden gav en smuk sang. Her sidder brudeparret og lytter pænt til de smukke toner.
Ib afsluttede sin tale med et dansk hurra for brudeparret, og det måtte vi så forklare og demonstrere for de japanske gæster, hvordan man lige gjorde den slags.
... Og der var meget, meget mere... Men her er i hvert fald lidt, som viser, hvordan det foregik, og hvordan de så ud med mere...
Bryllup!
Endelig var der bryllup! Her er nogle billeder, men jeg ved ikke, hvor meget jeg får skrevet i aften, for det har været en hård dag med mange indtryk, som skal fordøjes.
Lad mig slå fast med det samme, at både bryllup og fest var MEGET anderledes. Det var en stor oplevelse, som bestemt ikke mindede ret meget om, hvordan vi gør tingene i Danmark. Desværre var det forbudt at filme i selve helligdommen, men der var en professionel fotograf, som tog billeder for bryllupsfirmaet, og dem får vi på et tidspunkt.
Til at starte med blev i placeret i et "venterum" sammen med alle de andre gæster. Bjørn og Yukiko var der også allerede i fuld ornat, og det så sådan her ud:
Brudeparret havde deres eget lille bord, hvor de kunne sidde og blive rigtigt nervøse, før ceremonien.
Vi fik også lov at aflægge dem et besøg bag bordet, før turen gik på række og geled mod helligdommen, hvor vielsen skulle foregå. Inden afgang, fik alle at vide (på japansk), hvad der skulle foregå, og hvordan reglerne var. Vi blev arrangeret på to rækker efter hver vores part i brudeparret og efter rangfølge i forhold til vores relation til Bjørn og/eller Yukiko. Dét gav senere Camilla rang som "Prins Henrik", og det grinte vi meget af.
I helligdommen måtte kun brudeparret betræde den røde løber, mens vi andre pænt skulle gå udenom og tage skoene af ved indgangen. På vejen derover blev vi alle - men mest Yukiko og Bjørn - foreviget på henved en mio. feriebilleder. Der var nogle security damer i sort tøj og med øresnegle, som styrede det hele, og de sørgede også for at bane vej gennem havet af turister, som knipsede løs og klappede lystigt da det hele var overstået, og vi kom ud igen.
Inde i helligdommen var der en skrækkelig musik fra et religiøst horn, som truttede løs, og nogle sjove mennesker i hvidt tøj bukkede mange gange for guderne og os andre. Det var en fantastisk oplevelse, men lidt for omfangsrig til at beskrive på få linier.
Bagefter fulgtes vi op til festlokalerne. Yukiko og Bjørn gik i deres vielsestøj, som skulle skiftes ved ankomsten.
SÅ startede løjerne ellers fra kl. 1700, hvor vi alle fik en juice og derefter en champagne coctail.
Så blev vi dirigeret udenfor til gruppefotografering... Også en sjov oplevelse, hvor de mange tjenende ånder rettede på vores tøj og holdning, til de var tilfredse, og billedet blev taget. Derefter gik turen til festlokalet, hvor brudeparret kom ind til os midt i forretten. De blev bænket helt alene foran os alle sammen. Yukiko i dagens andet outfit.
Så gik det ellers slag i slag med en velkomst fra en mikrofon-dame i hjørnet og en lille tilsvarende velkomsttale på japansk fra Bjørn, mens Yukiko på meget flot dansk rundede velkomsten af, før brudeparret skar kagen, som derefter blev båret ud! Dén så vi først igen til desserten!
Menuen så i øvrigt sådan her ud:
Kogt kammusling med wasabigele
Moskusand med forårssalat og sennepsvinaigrette
Snekrabbesuppe
Sauteret Nagasaki havørred med svitsede planteskud i smørsauce
Granité af jordbær og risthe
Grillet oksemørbrad med sød soyasauce
Afkølet soyabønnesauce
Bryllupskage med kaffe eller the.
... MUMS!
Maden kom i en lind strøm, for vi havde åbenbart et program, som skulle overholdes. Det betød, at man aldrig skulle vente længe på næste ret. Undervejs blev der holdt nogle indslag fra blandt andre Yukikos 90-årige bedstefar, som holdt en tale på engelsk og sluttede med at sige "skål" (på dansk). En veninde til Yukiko holdt tale og Yukikos mandlige venner fra universitetet gav et tosset indslag med traditionel japansk underholdning.
Her er det, så vidt jeg husker, slutningen på venindens tale.
Festen skulle ifølge programmet slutte kl. 20:00, hvilket den også gjorde med en traditionel tale fra Yukiko til hendes forældre. Så gav brudeparret blomster til Yukikos forældre og til Ib.
Ib holdt en god tale, og bagefter holdt Bjørn en kort tale på japansk, og de morede sig vældigt. Derefter gik brudeparret og forældrene ud af lokalet, så vi alle kunne passere forbi dem og tage pænt afsked på vej ud af bygningen.
... Og der var skam meget mere at fortælle, men det bliver vist for meget på disse linier...
Det var en fantastisk fest med rigtigt god mad. Vi har fået menuen udleveret incl. bordplan og angivelse af hver enkelt gæsts relation til brudeparret, så der er nok at kigge på, når vi kommer hjem!
Lad mig slå fast med det samme, at både bryllup og fest var MEGET anderledes. Det var en stor oplevelse, som bestemt ikke mindede ret meget om, hvordan vi gør tingene i Danmark. Desværre var det forbudt at filme i selve helligdommen, men der var en professionel fotograf, som tog billeder for bryllupsfirmaet, og dem får vi på et tidspunkt.
Til at starte med blev i placeret i et "venterum" sammen med alle de andre gæster. Bjørn og Yukiko var der også allerede i fuld ornat, og det så sådan her ud:
Brudeparret havde deres eget lille bord, hvor de kunne sidde og blive rigtigt nervøse, før ceremonien.
Vi fik også lov at aflægge dem et besøg bag bordet, før turen gik på række og geled mod helligdommen, hvor vielsen skulle foregå. Inden afgang, fik alle at vide (på japansk), hvad der skulle foregå, og hvordan reglerne var. Vi blev arrangeret på to rækker efter hver vores part i brudeparret og efter rangfølge i forhold til vores relation til Bjørn og/eller Yukiko. Dét gav senere Camilla rang som "Prins Henrik", og det grinte vi meget af.
I helligdommen måtte kun brudeparret betræde den røde løber, mens vi andre pænt skulle gå udenom og tage skoene af ved indgangen. På vejen derover blev vi alle - men mest Yukiko og Bjørn - foreviget på henved en mio. feriebilleder. Der var nogle security damer i sort tøj og med øresnegle, som styrede det hele, og de sørgede også for at bane vej gennem havet af turister, som knipsede løs og klappede lystigt da det hele var overstået, og vi kom ud igen.
Inde i helligdommen var der en skrækkelig musik fra et religiøst horn, som truttede løs, og nogle sjove mennesker i hvidt tøj bukkede mange gange for guderne og os andre. Det var en fantastisk oplevelse, men lidt for omfangsrig til at beskrive på få linier.
Bagefter fulgtes vi op til festlokalerne. Yukiko og Bjørn gik i deres vielsestøj, som skulle skiftes ved ankomsten.
SÅ startede løjerne ellers fra kl. 1700, hvor vi alle fik en juice og derefter en champagne coctail.
Så blev vi dirigeret udenfor til gruppefotografering... Også en sjov oplevelse, hvor de mange tjenende ånder rettede på vores tøj og holdning, til de var tilfredse, og billedet blev taget. Derefter gik turen til festlokalet, hvor brudeparret kom ind til os midt i forretten. De blev bænket helt alene foran os alle sammen. Yukiko i dagens andet outfit.
Så gik det ellers slag i slag med en velkomst fra en mikrofon-dame i hjørnet og en lille tilsvarende velkomsttale på japansk fra Bjørn, mens Yukiko på meget flot dansk rundede velkomsten af, før brudeparret skar kagen, som derefter blev båret ud! Dén så vi først igen til desserten!
Menuen så i øvrigt sådan her ud:
Kogt kammusling med wasabigele
Moskusand med forårssalat og sennepsvinaigrette
Snekrabbesuppe
Sauteret Nagasaki havørred med svitsede planteskud i smørsauce
Granité af jordbær og risthe
Grillet oksemørbrad med sød soyasauce
Afkølet soyabønnesauce
Bryllupskage med kaffe eller the.
... MUMS!
Maden kom i en lind strøm, for vi havde åbenbart et program, som skulle overholdes. Det betød, at man aldrig skulle vente længe på næste ret. Undervejs blev der holdt nogle indslag fra blandt andre Yukikos 90-årige bedstefar, som holdt en tale på engelsk og sluttede med at sige "skål" (på dansk). En veninde til Yukiko holdt tale og Yukikos mandlige venner fra universitetet gav et tosset indslag med traditionel japansk underholdning.
Her er det, så vidt jeg husker, slutningen på venindens tale.
Festen skulle ifølge programmet slutte kl. 20:00, hvilket den også gjorde med en traditionel tale fra Yukiko til hendes forældre. Så gav brudeparret blomster til Yukikos forældre og til Ib.
Ib holdt en god tale, og bagefter holdt Bjørn en kort tale på japansk, og de morede sig vældigt. Derefter gik brudeparret og forældrene ud af lokalet, så vi alle kunne passere forbi dem og tage pænt afsked på vej ud af bygningen.
... Og der var skam meget mere at fortælle, men det bliver vist for meget på disse linier...
Det var en fantastisk fest med rigtigt god mad. Vi har fået menuen udleveret incl. bordplan og angivelse af hver enkelt gæsts relation til brudeparret, så der er nok at kigge på, når vi kommer hjem!
lørdag den 2. maj 2009
Yasaka Jinja
Som nævnt har jeg været ude at kigge på Yasaka Jinja, hvor bryllupet skal være i morgen. Det er afsindigt flot, og der er lagt op til et brag af en vielse, er jeg helt sikker på. Ironisk nok er det vist også lidt af en turistfælde, for der var godt nok mange mennesker!
Det ser ud til, at området også er et trendy sted, hvor man viser sig frem, for der var en del både lokale og vestlige, som gerne ville udstille deres rigdom i form af store, dyre biler og (endelig) motorcykler på den store gade op til Yasaka Jinja. I området var der også en del par i traditionel påklædning: Manden i en sjov kjole-agtig "slå om ting" og kvinden i kimono med sløjfe på ryggen. Rigtigt fint!
Tilbage til selve stedet: Yukiko siger, at vi får lov at komme ind i bygningen, hvor der normalt ikke er adgang, for at der ikke er for mange "stupid people who will take pictures of you". Dermed mener hun selvfølgelig turister, som vil tage billeder af brudeparret i deres sjove, etniske tøj.
Bygningerne og portene er opført i træ, som er malet i en flot, gennemtrængende orange farve. Yasaka Jinja er, så vidt jeg har forstået, et helt kompleks af bygninger, og jeg tog billeder af nogle af dem. Først er her ét er porten ind til området med de obligatoriske løver på hver side af porten - én med lukket og én med åben mund. Jeg håber, at man kan fornemme farven på billederne.
... Og én af bygningerne...
... Og nogle flere...
Og en sidste bygning:
Midt på "gårdspladsen" står et tag med massevis af rispapirlamper nedenunder. Hver lampe er bemalet, men jeg er ikke i stand til at forklare, hvad det går ud på. Det er meget dekorativt, og Camilla har allerede sådan en lampe på sin indkøbsliste. :-)
Aysaka Jinja er i øvrigt ikke noget tempel, har jeg ladet mig fortælle. Det er buddhisternes hellige steder, som er "templer", mens shintoisternes vist bare kaldes "helligdomme" på dansk, - eller det som på engelsk hedder et "shrine". Så fik vi det på plads... Vi har selv lært det af Bjørn!
Det ser ud til, at området også er et trendy sted, hvor man viser sig frem, for der var en del både lokale og vestlige, som gerne ville udstille deres rigdom i form af store, dyre biler og (endelig) motorcykler på den store gade op til Yasaka Jinja. I området var der også en del par i traditionel påklædning: Manden i en sjov kjole-agtig "slå om ting" og kvinden i kimono med sløjfe på ryggen. Rigtigt fint!
Tilbage til selve stedet: Yukiko siger, at vi får lov at komme ind i bygningen, hvor der normalt ikke er adgang, for at der ikke er for mange "stupid people who will take pictures of you". Dermed mener hun selvfølgelig turister, som vil tage billeder af brudeparret i deres sjove, etniske tøj.
Bygningerne og portene er opført i træ, som er malet i en flot, gennemtrængende orange farve. Yasaka Jinja er, så vidt jeg har forstået, et helt kompleks af bygninger, og jeg tog billeder af nogle af dem. Først er her ét er porten ind til området med de obligatoriske løver på hver side af porten - én med lukket og én med åben mund. Jeg håber, at man kan fornemme farven på billederne.
... Og én af bygningerne...
... Og nogle flere...
Og en sidste bygning:
Midt på "gårdspladsen" står et tag med massevis af rispapirlamper nedenunder. Hver lampe er bemalet, men jeg er ikke i stand til at forklare, hvad det går ud på. Det er meget dekorativt, og Camilla har allerede sådan en lampe på sin indkøbsliste. :-)
Aysaka Jinja er i øvrigt ikke noget tempel, har jeg ladet mig fortælle. Det er buddhisternes hellige steder, som er "templer", mens shintoisternes vist bare kaldes "helligdomme" på dansk, - eller det som på engelsk hedder et "shrine". Så fik vi det på plads... Vi har selv lært det af Bjørn!
Billeder fra en gåtur i Kyotos centrum
Som nævnt i en del "telefonindlæg" havde jeg lejlighed til at spadsere en god lang tur i Kyoto. Jeg har på godt dansk temmelig ondt i fusserne, for jeg har gået meget langt (igen) i dag, hvor tempoet i kraft af min solitude var noget højere end normalt.
Af spredte iagttagelser kan nævnes:
Kyoto er og virker som en meget større og mere "by-agtig" by end Nara, som til trods for sine cirka 375.000 indbyggere stadig er en lilleput by. Alt er større i Kyoto! Se eksempelvis nedenstående billede, som viser et stort vejkryds, hvor der er bygget gangbroer i alle de retninger, som fodgængere nu kan tænkes at passere en vej.
A pro pos trafik, så er det en historie i sig selv, at cyklisterne ALDRIG cykler på vejen - men derimod ALTID på fortovet! Så farlig synes jeg nu ikke, at trafiken ser ud, at dét skulle være nødvendigt, men sådan gør det altså. Man vænner sig hurtigt til at se sig tilbage, før man skifter retning på fortovet!
Nå, men billedet er også taget i håb om, at jeg kunne nå ud til de grønne skråninger i baggrunden, men det gjorde jeg desværre ikke helt. Det viste sig, at kortet over byen i dén grad bedrog mine sanser, fordi alt var meget større end forventet og afstandende dermed tilsvarende længere...
Efter nogen søgen fandt jeg Kyotos største tempel bygget i træ. Dét var der desværre ikke så meget ved, for det var under gennemgribende restaurarering indtil år 2010! Til gengæld var der åbent i dets "søstertempel", som var et tempelområde næsten som alle de andre. Dog vil jeg gerne vise et billede af "voldgraven" ud mod den meget trafikerede vej udenfor. Man fornemmer lidt, hvor fint der er.
Selve templet så sådan her ud:
Jeg har allerede skrevet en del om "floden", som jeg vandrede langs, og der er vel ikke så meget mere at sige om dén. Der var vældig fint nede på promenaden - eller måske skulle man sige "promenaderne", for der var i realiteten både en øvre og en nedre. Floden selv var ikke noget særligt, for der er dårligt nok vand nok i, til at den kan kaldes andet og mere end en bred å. Til gengæld traf jeg fuglen på det næste billede.
Er det en hejre, eller hvad skal jeg mon kalde den? Jeg kunne desværre ikke komme den nærmere end på billedet, for det brød den sig ikke om...
Vandringen langs floden endte/vendte ude ved Yasaka Jinja, hvor Yukiko og Bjørn skal giftes i morgen, men mere om det i næste indlæg. På vejen hjem gik jeg på den anden side af gaden langs floden, hvor gaden på et tidspunkt sænkede sig lidt i en anden slags sidegade, hvor jeg tog dette idylliske foto.
Der var også en lille... Meget lille... Shinto helligdom dernede ved kanalen, men jeg syntes, at blomsterne og det idylliske var det mest seværdige. Helligdomme og templer kan man jo se så mange steder!
Nå, men derudover kan nævnes:
I kyoto taler de lokale bedre engelsk end i Nara - eller også ved de bare, at de er nødt til at klare sig, fordi Bjørn ikke er med :-)
Det ser ud til, at der er faste tankpassere på benzinstationerne. Det var der i hvert fald på én af dem, jeg kom forbi, for der var en fyr i uniform ved at præsentere en rig fyr i en dyr bil for hans regning.
Jeg har oplevet et elektronik-mekka i mere end fem etager. Wow, hvor har de bare mange lækre sager her i landet. Godt, jeg ikke kan have mere i min kuffert, for det kunne hurtigt blive dyrt!
Camilla har ikke købt hele Japan...
Selvom japanerne bygger mange lækre motorcykler er det på ingen måde dem, som dominerer bybilledet. Der er da flere scootere end i Danmark, men de (japanerne) er i det hele taget ikke særligt meget til motoriserede transportmidler. De tager togene og metroen!
Nå, men derudover var jeg på udkig forud for bryllupet, og i næste indlæg fremgår der lidt mere om, hvad jeg fandt.
Af spredte iagttagelser kan nævnes:
Kyoto er og virker som en meget større og mere "by-agtig" by end Nara, som til trods for sine cirka 375.000 indbyggere stadig er en lilleput by. Alt er større i Kyoto! Se eksempelvis nedenstående billede, som viser et stort vejkryds, hvor der er bygget gangbroer i alle de retninger, som fodgængere nu kan tænkes at passere en vej.
A pro pos trafik, så er det en historie i sig selv, at cyklisterne ALDRIG cykler på vejen - men derimod ALTID på fortovet! Så farlig synes jeg nu ikke, at trafiken ser ud, at dét skulle være nødvendigt, men sådan gør det altså. Man vænner sig hurtigt til at se sig tilbage, før man skifter retning på fortovet!
Nå, men billedet er også taget i håb om, at jeg kunne nå ud til de grønne skråninger i baggrunden, men det gjorde jeg desværre ikke helt. Det viste sig, at kortet over byen i dén grad bedrog mine sanser, fordi alt var meget større end forventet og afstandende dermed tilsvarende længere...
Efter nogen søgen fandt jeg Kyotos største tempel bygget i træ. Dét var der desværre ikke så meget ved, for det var under gennemgribende restaurarering indtil år 2010! Til gengæld var der åbent i dets "søstertempel", som var et tempelområde næsten som alle de andre. Dog vil jeg gerne vise et billede af "voldgraven" ud mod den meget trafikerede vej udenfor. Man fornemmer lidt, hvor fint der er.
Selve templet så sådan her ud:
Jeg har allerede skrevet en del om "floden", som jeg vandrede langs, og der er vel ikke så meget mere at sige om dén. Der var vældig fint nede på promenaden - eller måske skulle man sige "promenaderne", for der var i realiteten både en øvre og en nedre. Floden selv var ikke noget særligt, for der er dårligt nok vand nok i, til at den kan kaldes andet og mere end en bred å. Til gengæld traf jeg fuglen på det næste billede.
Er det en hejre, eller hvad skal jeg mon kalde den? Jeg kunne desværre ikke komme den nærmere end på billedet, for det brød den sig ikke om...
Vandringen langs floden endte/vendte ude ved Yasaka Jinja, hvor Yukiko og Bjørn skal giftes i morgen, men mere om det i næste indlæg. På vejen hjem gik jeg på den anden side af gaden langs floden, hvor gaden på et tidspunkt sænkede sig lidt i en anden slags sidegade, hvor jeg tog dette idylliske foto.
Der var også en lille... Meget lille... Shinto helligdom dernede ved kanalen, men jeg syntes, at blomsterne og det idylliske var det mest seværdige. Helligdomme og templer kan man jo se så mange steder!
Nå, men derudover kan nævnes:
I kyoto taler de lokale bedre engelsk end i Nara - eller også ved de bare, at de er nødt til at klare sig, fordi Bjørn ikke er med :-)
Det ser ud til, at der er faste tankpassere på benzinstationerne. Det var der i hvert fald på én af dem, jeg kom forbi, for der var en fyr i uniform ved at præsentere en rig fyr i en dyr bil for hans regning.
Jeg har oplevet et elektronik-mekka i mere end fem etager. Wow, hvor har de bare mange lækre sager her i landet. Godt, jeg ikke kan have mere i min kuffert, for det kunne hurtigt blive dyrt!
Camilla har ikke købt hele Japan...
Selvom japanerne bygger mange lækre motorcykler er det på ingen måde dem, som dominerer bybilledet. Der er da flere scootere end i Danmark, men de (japanerne) er i det hele taget ikke særligt meget til motoriserede transportmidler. De tager togene og metroen!
Nå, men derudover var jeg på udkig forud for bryllupet, og i næste indlæg fremgår der lidt mere om, hvad jeg fandt.
... Og så var der kagerne...
Vel ankommet til Kyoto gav Yukiko en tur på konditori i det kæmpestore shopping center ved Kyoto Station. Bjørn forklarede, at i enhver (stor)by med respekt for sig selv er der et shopping center ved siden af byens store station, og at nærmest stationen finder man altid den del af centeret, hvor restauranterne og caféerne ligger. Hvis IKKE der er sådan et center, som er indrettet på netop dén måde, "så er man på landet", siger Bjørn...
Men er der noget, japanerne kan, så er det dét med kagerne. Ja, de er gode til mange ting, men de laver de mest fantastiske og meget dekorative kager. I centeret fik vi hver vores kage efter eget valg med kaffe eller grøn the, - alt efter hvad vi nu foretrak. Det blev til en del kaffe og en citronthe til Camilla.
Først ser vi stedkendte Bjørns kage, som selvfølgelig var baseret på grøn the. Den slags kager har han også tidligere på turen demonstreret en forkærlighed for.
Så fik forfatteren en skæg chocoladekage udskåret i et elegant, strengt rektangulært stykke. Bemærk de forskellige lag med "choco-skum-snask" og den forventningsfulde grimasse.
Også "køkkenspionen", som er ude på at lure japanerne alle deres hemmeligheder af, fik et fint stykke. Hun havde lynhurtigt spottet, at der kunne fås et stykke med jordbær, så dér skulle hun have. Ib fik også lov at supplere sin muffin med en smagsprøve af Camillas jordbær-flødeskumskage, så han nu kan prale af at have fået friske jordbær i år.
... Og HAPS.. Var de væk!
Væk var også det meste af selskabet, fordi Bjørn, Jørgen, Ib, Hans og Jutta skulle en tur på landet for at se på stråtage, mens Camilla og Yukiko skulle powershoppe i både Kyoto og Osaka.
Men er der noget, japanerne kan, så er det dét med kagerne. Ja, de er gode til mange ting, men de laver de mest fantastiske og meget dekorative kager. I centeret fik vi hver vores kage efter eget valg med kaffe eller grøn the, - alt efter hvad vi nu foretrak. Det blev til en del kaffe og en citronthe til Camilla.
Først ser vi stedkendte Bjørns kage, som selvfølgelig var baseret på grøn the. Den slags kager har han også tidligere på turen demonstreret en forkærlighed for.
Så fik forfatteren en skæg chocoladekage udskåret i et elegant, strengt rektangulært stykke. Bemærk de forskellige lag med "choco-skum-snask" og den forventningsfulde grimasse.
Også "køkkenspionen", som er ude på at lure japanerne alle deres hemmeligheder af, fik et fint stykke. Hun havde lynhurtigt spottet, at der kunne fås et stykke med jordbær, så dér skulle hun have. Ib fik også lov at supplere sin muffin med en smagsprøve af Camillas jordbær-flødeskumskage, så han nu kan prale af at have fået friske jordbær i år.
... Og HAPS.. Var de væk!
Væk var også det meste af selskabet, fordi Bjørn, Jørgen, Ib, Hans og Jutta skulle en tur på landet for at se på stråtage, mens Camilla og Yukiko skulle powershoppe i både Kyoto og Osaka.
Advokatens udflugt
lige et kort over en rute på 4,3 km. fra vores hotel til templet. Det
er ikke den rute, jeg selv har fulgt, men den giver et lille overblik.
Den blå prik med en ring rundt om den er mig i skrivende stund!
Jeg har ikke hørt fra pigerne, så de har sikkert købt hele Osaka.
Gad vide, om jeg kan nå en fadøl på hotellet, før de kommer tilbage?
Mere fra Yasaka Jinja
indlæg var af porten til komplekset.
De næste er af bygninger indenfor, men jeg har selvsagt ingen anelse
om HVILKEN af dem, som skal danne rammen i morgen!
Her skal slaget stå!
er bryllup i morgen. Det er et meget smukt, specielt og SÆRDELES
velbesøgt sted, som jeg tror, jeg skriver lidt mere om senere.
... Men her og i de følgende indlæg er der nogle billeder deroppe
fra. Det er ærgerligt, at jeg ikke kan blogge med flere billeder pr.
indlæg fra min telefon!
Læsning ved promenaden
øvrigt optaget cirka tre minutters gang fra det hotel, hvor resten af
selskabet flytter ind i morgen!
Allan på egen hånd
floden i Kyoto - ret tæt med templet "Yasaka Jinja"' hvor bryllupet
skal foregå i morgen.
Camilla og Yukiko er på shopping i Osaka, som ligger behageligt langt
herfra, mens jeg selv udforsker byen på egen hånd - eller ben...
Vores hotel i Kyoto er super!
Langs floden fandt jeg denne Azalea i blomst, floden selv og en
japaner fordybet i sin bog oppe på promenaden.
fredag den 1. maj 2009
Buddha i Todaiji
Uden yderligere kommentarer er her nogle billeder af de ret store Buddha statuer i Todaiji templet, hvor vi var i går sammen med Bjørn.
... Camilla købte i øvrigt et par amuletter med forskellige funktioner... Jeg var meget urolig for, om hun købte dén, som hed "Charm for to have a child", for dem synes jeg, at vi har nok af...
... Camilla købte i øvrigt et par amuletter med forskellige funktioner... Jeg var meget urolig for, om hun købte dén, som hed "Charm for to have a child", for dem synes jeg, at vi har nok af...
Larsen i Østen
Her er et lille billede af Jørgen i fjernøsten. Han har iført sig en yukata - en smart kåbe, som findes på værelser på alle hoteller..
Billedet er venligst udlånt af Bjørn, og vi er ikke helt sikre på, om modellen er klar over, at det rent faktisk ender på nettet, selvom netop dét var et tema i forbindelse med, at billede blev taget.
Her er han så:
Billedet er i øvrigt taget i Hiroshima, hvor selskabet havde en masse store oplevelser.
Billedet er venligst udlånt af Bjørn, og vi er ikke helt sikre på, om modellen er klar over, at det rent faktisk ender på nettet, selvom netop dét var et tema i forbindelse med, at billede blev taget.
Her er han så:
Billedet er i øvrigt taget i Hiroshima, hvor selskabet havde en masse store oplevelser.
Billeder af familien.
Jeg har lovet billeder af familien Yamochi, og her er de endelig. De er ved at være et par dage gamle, men meningen er jo god nok, og så er der også adgang til at kigge lidt på vores nye svigerfamilie.
Her er først ét af Yukiko, mor Mito, Pappa-san og Camilla - vist nok i nærheden af Osaka Castle.
Yukiko fortæller at hendes far er meget glad for jakkesæt i grønne nuancer med et gyldent skær. Derfor er der nogen, som kærligt kalder ham for et "stort grønt insekt", og det er rigtigt... På afstand kan han godt ligne en guldsmed i farven, men det er selvfølgelig kærligt ment :-)
Her er det hjemme hos Yukikos bedsteforældre, hvor Bjørn underholder farmor og Yukiko lige efter vores ankomst, hvor familien bød på grøn the og udveksling af gaver. Hyggen udspillede sig i det rum, som de fleste japanere har i deres hjem - nemlig et rum, som er traditionelt indrettet med måtter på gulvet og det hele:
Her er først ét af Yukiko, mor Mito, Pappa-san og Camilla - vist nok i nærheden af Osaka Castle.
Yukiko fortæller at hendes far er meget glad for jakkesæt i grønne nuancer med et gyldent skær. Derfor er der nogen, som kærligt kalder ham for et "stort grønt insekt", og det er rigtigt... På afstand kan han godt ligne en guldsmed i farven, men det er selvfølgelig kærligt ment :-)
Her er det hjemme hos Yukikos bedsteforældre, hvor Bjørn underholder farmor og Yukiko lige efter vores ankomst, hvor familien bød på grøn the og udveksling af gaver. Hyggen udspillede sig i det rum, som de fleste japanere har i deres hjem - nemlig et rum, som er traditionelt indrettet med måtter på gulvet og det hele:
Lidt mere hjort
Camilla har nævnt hjortene i Nara Park. Her kommer et lille klip, hvor flokken kommer spadserende op mod Botanisk Have. Scenariet forekommer idyllisk, og der er, som Camilla har nævnt, utroligt smukt i parken.
Men man skal ikke lade sig nare, for Døden lurer i skyggerne, og den er ikke kamerasky...
... Og et lille klip, som det forhåbentlig er lykkedes at uploade af Camilla, som fodrer den nappende hjort i Nara Park..
Her er til sidst et lille klip fra vores første dag i Osaka, hvor vi var ude at gå sammen med Yukikos forældre i Showa kvarteret. Som nævnt i et tidligere indlæg var der mange boder, som udbød forskellige varer. Vi fik alle en smagsprøve af noget ubeskriveligt (måske maritimt produkt), som føltes lidt som tyggegummi i munden. Her er Ibs oplevelse med dét:
Men man skal ikke lade sig nare, for Døden lurer i skyggerne, og den er ikke kamerasky...
... Og et lille klip, som det forhåbentlig er lykkedes at uploade af Camilla, som fodrer den nappende hjort i Nara Park..
Her er til sidst et lille klip fra vores første dag i Osaka, hvor vi var ude at gå sammen med Yukikos forældre i Showa kvarteret. Som nævnt i et tidligere indlæg var der mange boder, som udbød forskellige varer. Vi fik alle en smagsprøve af noget ubeskriveligt (måske maritimt produkt), som føltes lidt som tyggegummi i munden. Her er Ibs oplevelse med dét:
Hjortekiks
og spiser fint når man byder. Nogle er utålmodige og napper (det
gjorde dem jeg fodrede). Ved boderne man kan købe kiksene står der:
for deer - is awfull for people! Så man skal altså ikke spise kiksene.
Abonner på:
Opslag (Atom)