Tirsdag

Så blev det tirsdag, og dagen startede ligesom i går med, at jeg havde lidt besvær med at sove om natten og derfor sov for længe. Jeg tror nok, at Bjørn nåede at blive utålmodig i de fem minutter, han måtte vente nede i lobbyen.

A pro pos lobbyen, så er den det eneste sted, hvor jeg kan komme på nettet, så her sidder jeg nu på gulvet med min computer, mens jeg gemmer en dåseøl, som jeg har valgt at ønske mig selv godnat med. Jeg ville skam gerne købe én her på hotellet, men der er ingen servering i lobbyen om aftenen, så nu sidder jeg altså og pimper i smug... På gulvet... Bag en søjle, så receptionisten ikke kan se mig... Jeg er ikke sikker på, om jeg gør noget forbudt, men han (receptionsten) skal under ikke have udsættes for at forsøge at forklare mig det på engelsk, hvis jeg forbryder mig nogen regler, for dét kan han nemlig ikke!

Vi starter dagens reportage med et billede, jeg tog af Simon i går med den rumpistol, jeg havde med over til ham. Det er et herligt stykke udstyr, som larmer lige tilpas meget til, at min bror også vil kunne huske, at jeg har været forbi!

Yukiko har forsøgt at tage nogle billeder af mig sammen med Simon, men han er ikke super begejstret for at stille op til fotografering, så udbyttet var magert.

Først på dagen kom vi forbi noget dansk - nemlig en filial af A. Perch's thehandel. De har (dyrt) smørebrød og hotdogs på menuen også her i Osaka, selvom hotdog'en dog forekom mig noget avanceret: I skrivende stund husker jeg kun menukortets nederste hotdog, som er med rejer og avocado!

Derefter gik det over stok og sten ud for at se på templer og den slags. Først ankom vi til Shitennouji, som ligger i det kvarter (Tennouji), hvor mit hotel også ligger. Det er et meget berømt og meget gammelt tempel, som vist nok i sin spæde vorden blev anlagt allerede dengang Osaka for en periode var hovedstad - før Tokyo blev det. Japan har i tidens løb haft hovedstad flere forskellige steder. Bjørn forklarede meget om kejserens rolle i forbindelse med de skiftende statsreligioner og om nogle forskellige symboler på bygningerne. Dette her var meget indisk inspireret, buddhistisk og havde en del solsymboler rundt omkring. De to gyldne spir på hver side af tagryggen er faktisk en afbildning af rejehaler. Dem bruger man angiveligt, fordi rejen altid har løftet hale, som derved peger op mod guderne.

Jeg lærte også lidt mere om forskellen på Zen buddhisme og Shinto og opdagede, at shintoisterne bygger nogle ret meget kedeligere templer...

Her er lige et uskarpt billede fra en tempelgård. Det mest interessante og pointen med billedet er, at hele den kæmpe store gårdsplads er revet noget så nydeligt i et fint mønster.

Bjørn fandt begejstret et Ginko træ og viser her et karakteristisk, vifteformet blad, som dog ikke er helt udviklet. Ginko bladet er Tokyos vartegn, men kan selvfølgelig også vokse i Osaka!

Indisk buddhisme betjener sig meget af bederuller, som der derfor var en del af i området. Der var både nogle mere moderne i stål - og så dette her, som er til at tage og føle på!

Bag templet var denne have med to springvand og nogle enorme koi karper. Den er anlagt efter en buddhistisk legende og er sprængfyldt med religiøs og filosofisk symbolik. Jeg fik udleveret en beskrivelse på engelsk, som jeg desværre har glemt oppe på værelset, men grundlæggende er det noget med, at de to springvand symboliserer (vist nok) floderne af ild og grådighed. Begge dele er vejen til menneskeligt forfald, og tilværelsen handler så om at finde den rette vej mellem de to floder, selvom vejen er udsynlig, og der ikke er noget egentligt facit som sådan... Der var meget mere, men jeg kan desværre ikke huske det og vil heller ikke trætte min læser.

... Her er dammen med de fine fisk! Mindst én af dem var meget særpræget - nærmest bronzeagtig i farven.

Her ser man Osakas skyline i baggrunden af haven. Det ser vældigt ud, men generelt vil jeg sige, at Osaka er en meget mindre by end Tokyo - den virker mere "lokal" og med meget færre af de helt store skyskrabere, som ellers præger Tokyo centrum. Bjørn siger også, at tonen og sindelaget er mere venligt og "landligt" - lidt ligesom Århus i forhold til København.

Her er templets gravplads. Jeg ved ikke, om man kan skimte den lidt mærkelige ring, som spænder over stien foran det lille kapel. Det ligner en stor hula-hop ring omviklet med tyndt reb, og det skulle bringe lykke, hvis man går igennem den. Jeg var ellers pænt gået udenom, til Bjørn forklarede mig om det, for jeg syntes ikke, den lignede noget, man skulle pille ved.

For den meget interesserede i Japansk populærkultur dokumenterer jeg lige her, at "Julemandens Værksted" også findes til overflod i Osaka. Endda med diskret parkeringsmulighed i kælderen!

Oppe ved Osaka Castle, hvor vi også var på vores første tur til Japan fandt vi denne inskription, og det følgende billede er også taget der. Man har i forbindelse med en verdensudstilling i Osaka nedgravet en "tidslomme" eller "time capsule", som ligger mange meter under jordens overflade, og som indeholder nogle kulturelle skatte udvalgt af Japans befolkning. Det er en gave til vores efterkommere om 5000 år og må ikke åbnes før i år 6971!!

Den ser sådan her ud oppe ved jordoverfladen og er i sig selv ikke synderligt interessant, men det er da en sjov idé. Projektet er finansieret af Panasonic, som dengang hed noget andet.

Vi tog en let frokost på vejen og oppe ved borgen købte Bjørn en kinesisk specialitet til os. Det er en bolle med dampet brød med velsmagende fyld af svinekød og kål. Den er skoldhed, når man får den stukket i næven, så den kun kan bæres ved at holde øverst oppe i papiret! Den var god!!!

Selvom det ikke er "rigtigt" efterår endnu, spottede vi flere steder træer i efterårsfarver. Her er udsigten fra et udsigtspunkt ved Osaka Castle over voldgraven og med Krystalbygningen i baggrunden. Ja... Det hedder den, og sådan ser den også (næsten) ud!

Osaka tegner sig for nok nogle af verdens smukkeste kloakdæksler. Det er ikke dem alle, der er i farver, men de som er, tager sig da flot ud, ikke?

Hjemme igen hos Bjørn og stakkels hårdt arbejdende Yukiko, som var på arbejde længe, fik vi en donut og nød en kande kaffe, mens Simon også slappede af efter en hård dag med sin mormor. Han er stadig besat af tog og leger hele tiden med tog, siger kontrollørernes faste høflighedsfraser og nævner navne på stationer. Han ville gerne have mig med, men jeg måtte under INGEN omstændigheder selv røre ved togene, og alle mine lyde var forkerte, sagde han! Han var dog venlig nok med sine irettesættelser og mistede ikke tålmodigheden med mig.

Bjørn stod for aftensmaden og fik hjælp af Yukiko efter en hurtig indkøbstur i det nærliggende supermarked, som er ret velassorteret. Vi fik stegt ris med svinekød og alt muligt andet lækkert + tofu anrettet på en bund af soja og med revet ingefær. Suppe var der også til, men den kom ikke med på billedet. Lækkert!!!

Det så sådan her ud.

Vi slutter dagen her hen omkring klokken otte. Yukiko skulle arbejde om aftenen, og Simon var smadret efter en dag med Meiko og kun en meget beskeden middagslur. Jeg skulle hjem og slappe af og måske blogge lidt på hotellet, men vi ses jo igen i morgen.

Simon var ikke oplagt til, at det var sengetid, men den rare onkel fik lov at børste hans tænder, og både Simon og jeg var stolte over dén bedrift!

Der er ikke nogen særlige planer for i morgen, som er min sidste dag. Torsdag tager jeg af sted fra morgenstunden.