mandag den 11. november 2013

Mandag

Uha, jeg har mange billeder - men lidt bedre tid i dag, så her kommer en redegørelse i stikordsform fra min dag i Osaka. Dagen startede lidt for sent, fordi jeg ikke hørte mit vækkeur - men senere blev vækket af rengøringsdamen, som ville ind på mit værelse!

Derfor blev det til en kombineret morgenmad/frokost på Starbucks. Det så sådan her ud:




Eftersom vejret var ret dårligt satte vi kursen mod nogle overdækkede handelsgader, som ifølge Bjørn er Japans største, sammenhængende, overdækkede handelsgader. Der har jeg ingen billeder fra, men på vejen kom vi forbi en gade, som vist mest var for mænd. Den består hovedsageligt at elektronikforretninger iblandet enkelte butikker med porno... Og det var en laaaang gade...




Bjørn studerer udvalget....




Midt i det hele lå en legetøjsforretning - også mest for mænd... I stueetagen fandt vi børnetingene, men som det fremgår af denne "etageplan", indeholdt den ud over stueetagen også fire andre etager med (stuerent) legetøj for voksne (mest mænd).




Her studerer Bjørn afdelingen for fjernstyrede biler og udstyr til samme. Det var ALT, hvad hjertet kunne begære af udstyr herunder helt ned i detaljen som elektromotorer til servostyring, støddæmpere og meget andet godt til uhyrligt høje priser!!




Her er afdelingen for modeltog - vel at mærke afdelingen for SMÅ modeltog, for de havde selvfølgelig også en afdeling med de store. Dér så jeg blandt andet et fint lokomotiv til cirka en kvart mio yen, hvilket vel rundt regnet er omkring 15.000,- og der var mange af dem... De havde også separate hjulsæt til ombygning, replikaer af mærker fra de forskellige stationer og meget andet. Jeg har på fornemmelsen, at Bjørn og jeg hev gennemsnitsalderen på dén etage godt ned, for langt de fleste af de andre kunder var helt sikkert at dømme efter alder og udseende af en personkategori for hvem sexlivet for længst er slut!




Skulle man være i tvivl, om legetøjet er for børn, har japanerne været så pædagogiske at skrive det på pakken som det ses nede i venstre hjørne af denne fine Caterpillar!




... Og tilbage i afdelingen for fjernstyrede biler er her et sæt skivebremser for den kræsne kender!




Hvis man er den lykkelige ejer af en fjernstyret Formel 1 racer, kan man her købe sig en ny front med replika bemaling. Prisen er "kun" et sted lige over 1.100 kroner.... Bemærk turisterne i højre side af spejlet!




Her er en forretning med digitale medier, CD'er, DVD'er og computerspil. Det er ikke let for den utrænede læser at opdage, men de to øverste etager indeholder kun porno! Driftigt folk, de japanere...




Hvis man er til anime, kan man få sin lyst styret i denne forretning, som navnet "Animate" mere end antyder. Dét er der jo i sig selv ikke noget perverst ved, men sjovt er det da, at man kan fylde, hvad der ligner et dansk stormagasin med dén slags!




Vi fortsatte til handelsgaden med køkken- og restaurationsudstyr. Vi shoppede lidt og beundrede kundernes teknik. Der var kun MEGET smalle gange mellem reolerne og opstillingerne med porcelænsgrej, så at der ikke sker flere utilsigtede "køb" forstår jeg ikke! Selvom gaden var overdækket og vejret dårligt, slap vi alligevel hurtigere igennem, end vi ville have gjort, hvis Camilla havde været med. Her poserer Bjørn med en mere bredskuldret "kollega".




Længere fremme stødte vi på dette skilt for en salon, som udbyder en århundreder gammel japansk tradition: Ørerensning!

Man kan simpelthen komme ind fra gaden og få sine ører renset af søde, pæne og ret unge piger. Bjørn siger, at hvordan man ligger afhænger af prisen på ydelserne i den enkelte salon: I de billige lægger man hovedet på en pude, mens man i de dyrere saloner har mulighed for at hvile hovedet i pigens skød!! For en vesterlænding lyder det unægteligt lidt perverst, men Bjørn hævder, at for japanerne er det en forholdsvis uskyldig forretningsforbindelse, der udspiller sig...




Derefter hentede vi Simon i vuggestuen, hvor jeg fik set en meget talende "overpædagog" med maske. De så nu søde nok ud, og ungerne så ud til at hygge sig, selvom der unægteligt var betydeligt mere struktur på hverdagen end i en tilsvarende dansk institution.

Endelig fik Yukiko fri, og hun hyldede en familietradition med at bestille ALT for meget mad. Dét gjorde Bjørn sig lystig over, men resultatet var nu ret godt. Bjørn siger, at normalt når de spiser hos ham, der laver grillspydene, spiser hver person cirka 12-13 spyd med forskellige friturestegte lækkerier, men Yukiko havde af gæstfrihed bestilt 18 spyd pr. mand! Bjørn mente nu ikke, at gæstfrihed var den helt korrekte årsag, men dét lader vi ægtefællerne finde ud af sammen... I grunden skulle vi have spist på restauranten, som er svær at få plads på, men Yukikos lange arbejdstid og Simons (let forhøjede) temperatur gjorde, at vi indtog dinéen hjemme. Selvom man ikke kan nå frem i tide til at få et bord, kan man nemlig godt bestille "ud af huset".




Yukiko modtager sin ægtefælles hentydninger med hensyn til mængden af mad... Vi spiste nu det meste alligevel!




En lidt træt Simon hygger sig med et grillspyd.




... Og så fik jeg nævnt det med, at de er lidt sære, japanerne... Disse julekostumer udbydes i en almindelig isenkramforretning...




Det vækker jo unægteligt nogle lumre associationer hos os, men ifølge stedkendte er det mest bizzare, at japanerne faktisk ikke mener noget sexuelt med det overhovedet. De synes vitterlig, at både kostumerne og billederne er søde og sjove!

... Og nu vi er i dén genre, så se lige disse to meget japanske og lidt sjove damer på et skilt udenfor én af butikkerne tæt ved den store anime butik, jeg nævnte tidligere.




Dagen er slut, og jeg går til ro. Her er til sidst et lille billede af dagens indkøb. Noget af det er overraskelser, så jeg har ikke pakket dem ud. Men lad mig dog røbe, at Bjørn og jeg røvede et supermarked, hvor han fik mig til at købe nogle af alle de lækre specialiteter, som min meget kogekunstneriske bror lige syntes, at Camilla også skulle have... Selvom det føltes lidt vildt, fik jeg alligevel kun formøblet cirka 250 kroner i supermarkedet, men nu har vi i hvert fald "fiskeflager", udon nudler, okonomiayaki sauce og andre gode sager til et stykke tid!





Vor mand i Osaka logger af... Godnat!

Første dag

Så er det endelig lykkedes at få hotellets Internet til at virke, så her er nogle ganske få billeder fra min første dag i Japan. Vi starter, hvor jeg i grunden havde tænkt mig at slutte - med en typisk plakat fra metroen her i Osaka. Som det fremgår af tankeboblen, advarer den mod at gå for tæt på sporene, når man har drukket...




Julen er kommet til Japan og fejres overalt - her med et yndigt lille juletræ i ét af shopping centrene ved Tennoji Station tæt ved hotellet.




Selvom billederne komme i lidt bagvendt rækkefølge, har jeg selvfølgelig også "fundet" familien, hvor alle er glade og i topform. Simon var lidt genert, da jeg kom, hvilket jo er meget naturligt. Det viste sig, at han havde øvet sig sammen med Yukiko på at sige "velkommen", men desværre svigtede modet ham, da først den skaldede onkel dukkede op. Genertheden forsvandt dog snart og siden har vi hygget os sammen.

På vej ud at spise nød vi juleudsmykningen. Det er Yukiko i den røde trøje og Simon i klapvogn foran hende.




Aftenens menu bød på en lille apéritif i form af noget ægge-inficeret tofu med pynt... Det smagte ikke af ret meget men var en god lille appetit-vækker, som det også lykkedes for mig at spise med pinde, uden at komme galt af sted.




Simon hyggede sig mægtigt på restauranten og spænede rundt. Han er tryg ved mig og vil gerne snakke og lege med mig, så vi hygger os mægtigt!




Her tager en en "pause" med sin mors telefon, som han mestrer fint.




På vej til frokost, hvor vi fik Rahmen, slentrede vi gennem nogle meget små og hyggelige gader tæt ved, hvor familien bor.




Frokosten blev indtaget på en typisk Rahmen restaurant, - sådan én hvor personalet råber en glad hilsen når nogen kommer eller går, og hvor maden tilberedes i et åbent køkken, så man kan følge med i det hele. Bemærk baggrunden her.




... Og her...




Maden var super lækker - Rahmen lavet med svin og på en langtidskogt suppe og gyoza til!




Gyoza...




På vejen hjem spottede Bjørn denne "afart" af julestjerne under åben himmel.




Det blev et lidt kort referat, men jeg skal desværre straks videre. Som antydet i indledningen, fungerer hotellets sparsomme Internet ikke ret godt, men det er da lykkedes at få "hul igennem" længe nok til at nyde en kop kaffe i lobbyen og uploade billederne her.

lørdag den 9. november 2013

Fly

Så er vi klar!

"Cigaren" bagved går til Amsterdam, og nu går jeg ombord til en lille flyvetur på cirka 70 minutter mod Amsterdam!

Billund

Så nærmer tidspunktet sig for afgang mod Osaka, hvor familien bor nu. Der sker ikke meget i Billund sådan en lørdag formiddag...

Turen involverer et kort stop, som Camilla kalder en "løbetur" i Amsterdam, Schiphol, hvor jeg har cirka fem kvarter på jorden... Boardingen til Osaka begynder, før mit fly overhovedet når landingsbanen dernede, så det skal nok blive hektisk!

onsdag den 17. oktober 2012

Sidste dag!

I dag var vores sidste dag i Japan, og det var også Bjørns fødselsdag. Den startede med en udflugt, hvor jeg tog med Bjørn ud i verden for at besøge kejseren af Japan i hans park-anlæg i det midterste af midten i Tokyo!

Camilla blev tilbage på hotellet for at passe godt på sig selv og måske tage en lille shoppetur, nu hvor hun havde tid til det. Dét gjorde hun så, men det var nu ikke mange store indkøb, der kom ud af dét. Jeg er helt sikker på, at jeg selv kunne have gjort det bedre, hvis jeg havde været på fri fod i alle shopping byers moder!

Til gengæld formåede hun selv at tage metroen og færdes hjemmevant alle steder, hvor hun kom og var ikke så lidt stolt over, at det i grunden var faldet hende meget naturligt.

Jeg må nok sige, at der er smukt omkring "Imperial Family Household", som der står på kortene. Der er masser af åbne pladser og parker, voldgrave, mure og flotte, flotte træer, som passes og plejes efter alle kunstens regler.

Det er selvfølgelig ikke muligt at komme i nærheden af kejserfamiliens private residens, men der er skam nok at se på alligevel!



Rundt om parken ved den officielle indgang til de mere private og forbudte områder står der hundredvis af disse her træer! Jeg har taget så mange billeder af dem, at det virker helt åndssvagt, men dem skal jeg spare læserne for...



Et enkelt træ mere, kan vi vist godt holde til...



... Eller to.... Jeg er selv helt overvældet over oplevelsen, så jeg vil gerne "dele" dem med eventuelle interesserede læsere... Der er VANVITTIGT smukt!!! ... Eller "fantastisk", som Simon ville sige....




Her er et kig ind i noget af det område, som man ikke kan besøge. Broen her er lukket, men der står alligevel en "smølf" og passer godt på den!



Selvom der står et top-moderne overvågningskamera og skæmmer billedet, syntes jeg også, at dette syn med hjørnet af murene og især træet i hjørnet fortjente at komme med.



... Det er MEGET specielt at se natur og historiske bygninger omgivet af topmoderne skyskrabere med hovedkvartererne for nogle af asiens største banker og kapitalfonde. Det her i baggrunden er nu vist et hotel. Prisen for en overnatning med udsigt til de kejserlige jorder tør jeg ikke engang tænke på!!



... Og nogle af træerne hænger også... I den offentligt tilgængelige del af haven så vi blandt andet en thehave med thebuske i sirligt ordnede rækker - nogle med rester af blomster og bær. Hvad det smager af må guderne vide, men det var da sjovt at se!



Vi besteg også resterne af en "donjon", som ligger 50 meter over havets overflade i en ellers temmeligt flad bymidte. En donjon er et udsigtstårn, som lidt ligner en pagode men ligger på toppen af et fæstningsanlæg, så beboerne har gode muligheder for at se eventuelle fjender i god tid, før de når frem. Selve donjon'en var der nu ikke meget tilbage af, for stort set hele anlægget blev ødelagt ved det enorme "great Kanto earthquake", jordskælvet som jævnede en MEGET stor del af Tokyo med jorden i 1923.



På vejen ind i de kejserlige haver har de et sjovt adgangssystem, hvor de tæller gæsterne på en meget japansk måde. Man får udleveret en "billet" i form af en plasticbrik, som man så skal aflevere igen, når man forlader haverne, så de har styr på, at man nu også er gået hjem. Den ser sådan her ud:



Her er vi ved Yasukuni Jinja, som er et tempel i midten af byen lidt vest for kejserens park, hvor vi også forinden besigtigede det sjove og meget kendte "Budokan", som dybest set er en arkitektonisk meget speciel bygning, som bruges til kampsports- og koncertarrangementer. Den blev bygget til brug for en del af de olympiske lege i Tokyo for mange år siden og har siden lagt navn til temmelig mange live udgivelser med nogle af verdens største stjerner. Jeg mener, at blandt andre Bob Dylan og Deep Purple blandt mange andre har udgivet en "Live at Budokan" plade. Hvorfor de (stjernerne) er så vilde med stedet er ikke lige til at se, for den gør sgu' ikke meget væsen af sig...

NÅ, men vi fortsatte som nævnt til Yasukuni Jinja, som er det sted, hvor de kejserlige selvmordspiloter ifølge legenden skulle mødes efter døden i kamp mod amerikanerne. Det var der nu ikke noget spor af nu, men der var til gengæld en meget stor Shinto port og så selvfølgelig templet oppe ad vejen.



Ved templet var der en lille udstilling med bonsai træer - alle udført af chrysanthemum. Som Bjørn sagde, så skal man ikke sådan falde på halen over en banal, opstammet chrysanthemum derhjemme!



Oppe ved templet var vi heldige, at der var en lille festival med "no" (stavning ukendt), som er en japansk kunstform á la pantomime. Det ser sådan her ud.





Så blev det aften, og efter noget shopping med Camilla, som vi mødtes med til en billig men omfangsrig frokost ved Tokyo Station, mødtes vi med Yukiko og en let slidt Simon til den store fødselsdagsbanket!



Vi var på en nøje udvalgt restaurant af den slags, hvor man selv griller sin mad på en grillrist midt i bordet, og hvor de serverer noget så fint og usædvanligt som oksekød!

De serverede nu også så meget andet, og blandt andet stiller man en lille gryde med olie og hele fed hvidløg på sin grillrist, til det hele koger lystigt, hvorefter man guffer dem i sig - sikkert til stor glæde for de mennesker, vi skal dele fly med i morgen...



Grill'eriet foregår cirka sådan som på billedet her. Det er ikke normalt, at der er åbne flammer, men det sker jo engang imellem, når man griller noget fedt kød, så fedtet smelter af og drypper ned på kullene, hvor det flammer op!



Efter en stille og rolig start var Simon igen fyr og flamme og indtog pladsen ved siden af "tante", hvor han kørte med bus. Han lidt svært ved at kende forskel på, om det nu er en bus eller et tog, han leger med, men heldigvis begejstres han lige let over begge dele!



Yukiko havde advaret Camilla om ikke at spise for meget, fordi hun havde arrangeret en desert, og dét skal vi lige love for, at hun havde!!!

Pludselig spillede "Happy Birthday to You" i en lidt "plimme-lim" udgave, og ind kom dette vidunder - altså kagen - med levende lys i og et lille spiseligt skilt med "Tillykke Bjørn" på både dansk og japansk!



Sådan så den ud i nærbillede, og jeg skal hilse og sige, at den smagte lige så godt, som den så ud!



Læg mærke til ø'et i Bjørns navn! Tingene var skam i orden!!



Simon var også RIGTIGT glad for kagen. Han er ikke vant til at få søde sager, så han guffede lystigt i sig og overhørte helt sin mors advarsler om, at han ikke skulle forvente noget lignende i LANG tid fremover!!!



Dér sluttede dagen mere eller mindre. Vi kom ud til et frygteligt regnvejr og fulgtes ad til en station forholdsvis tæt ved vores hotel, så vi valgte at gå resten af vejen hjem, nu hvor vi alligevel var blevet lidt våde, for der var nemlig ikke paraplyer nok til at dække os alle sammen. Inden afgang legede Camilla og Simon i regnen, og han syntes, at det var rigtigt sjovt, når paraplyen blev fjernet, så han kunne række hånden ud og mærke regnen. Desuden kørte der jo taxaer forbi hele tiden, og de var altså også lidt spændende!!



Tak for denne gang!