Første dag i Japan er vel overstået, og NU er vi trætte.
Rejsen gik godt, selvom 8700 km. er meget langt i sådan en flyvemaskine, når ingen af os var så heldige at kunne sove under turen. Derfor landede vi uden søvn i Kansai International Airport kl. lidt i ni om morgen lokal tid.
Yukiko tog imod og guidede os gennem en lille togtur hjem til hendes forældre. Dér hilste vi på Yukikos farmor og forældre, før farmor forlod os, og det var tid til en lille gåtur i området, hvor de bor. Kvarteret hedder ”Showa”, og er opkaldt efter en kejser, som man tilfældigvis fejrede samme dag med festligheder for børnene i parken, musikalsk optog a la ”bigband på linie” og masser af boder med eksotiske mad- og drikkevarer.
Yukikos forældre gav frokost på en restaurant, hvor vi tyggede os gennem hele ti retter – stadig med flymaden i frisk erindring. Det er jo sådan, at man bedøver sanserne med en masse ligegyldig mad, når man skal flyve så langt, så appetitten lod noget tilbage at ønske. Vi kunne godt lide øllet og ”grøn the isen” som vi fik til sidst. Menuen bestod i øvrigt af suppe, sushi, rå baby-blæksprutter og andre meget eksotiske madvarer tilberedt på ægte japansk vis.
Yukikos familie er enormt søde og friske mennesker. De går op i mad og alkohol, så som skandinav er det let at knytte sig til dem.
Efter frokost besøgte vi den gamle borg, Osaka Castle, som ligger lidt nord for byens centrum. Borgen er snart 500 år gammel, men er som de fleste andre japanske fortidsminder brændt, ødelagt og genopført i flere omgange. Borgen er opført med store mure og dobbelt voldgrav, og Pappa-san (hvis navn vi ikke fik fat i), lærte os lidt om, hvordan man bygger en ordentlig fæstningsmur, så den holder til presset fra sin egen vægt. Oppe fra borgen var der en fantastisk udsigt, fordi den ligger meget højt, og heller ikke selv er nogen dværg. Heldigvis har japanerne styr på det med komforten, så de har sørget for at udstyre det næsten 500 år gamle bygningsværk med to top-moderne elevatorer, så man ikke behøver at gå hele vejen op på sine flade konvolutter!
Derefter var det bare om at finde vores hotel og komme i seng. Vi slukkede lyset og sagde godnat kl. 20:58, hvorefter der var ro resten af natten, til vækkeuret ringede kl. 07:30. Vi regner med, at der ikke bliver flere problemer med Jet-lag i denne omgang.
I skrivende stund er det stadig usikkert, hvor meget vi kan komme på nettet og sende blogs, billeder og video. Efterretningerne om det første hotel her i Nara var desværre forkerte... Der er IKKE internet, som man kan slutte sin egen computer til...
Vi leder ihærdigt, og håber på bedre tider senere på turen.
Generelt må man sige, at japanerne – som ventet – er meget små! De går meget op i, at alt er rent og pænt. Tænk, at en by med så mange mennesker kan være så ren og pæn. Dét klarer de sgu' rigtigt godt! Desuden er der totalt styr på al infrastruktur. Det er ligegyldigt, om det er mennesker eller godt, der skal flyttes over længere afstande, så klarer de det meget hurtigt og effektivt!
EFTERSKRIFT: Vi har nu styr på Internettet, for der er gratis trådløs adgang på hotellet ved et lille bord nede i lobbyen. Vi har også fået styr på det med at sende indlæg med billeder fra min telefon. Camilla opdaterer løbende med billeder, mens de mere teksttunge indlæg og billeder i en lidt bedre kvalitet gerne skulle dukke op om aftenen.
Lige nu har jeg ”fri”, mens Bjørn og Camilla besøger alle områdets souvenir-kiosker, men Camilla har vores kamera, så billederne må desværre vente lidt endnu.
